Et Par Afsnit af dansk Industristatistik

Forfatter: Ad. Bauer

År: 1887

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 680

UDK: 338(489) Bau gl

Emne: Særtryk af Danmarks Statistik II.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
M.... 636 Kalkstene. Art af Cement liøre de allerede i Oldtiden som Tilsætning til fed Kalk brugte vulkanske Askearter: Puzzolan og Tras samt den senere opdagede Santorinjord. Da man senere lærte Mate- rialer at kjende f. Ex. Roman- og Portland-Cement, som uden i Forvejen at blandes med Kalk ligeledes hærdnede i Vand, bibe- holdt man ogsaa for deres Vedkommende Navnet Cement. (In- dustrif. Maanedsskrft. 1867. S. 297 ff.). De her i Landet forekommende Kalkstene, der give fed Kalk, ere faxe- og Saltholmskalkstenen. Desuden findes der paa flere Steder, nemlig i Brunkulsformationen ved Limfjorden, ved Klintebjerg N. V. for Nykjøbing paa Sjælland samt i Overgangs- formationen paa Bornholm, magre Kalksten, af hvilke navnlig de paa sidstnævnte Sted staa paa Overgangen til at være Cement- sten og efter Brændingen give et Produkt, der ret vel kan be- nyttes i fugtig Jord og Luft, men ikke i rindende Vand. Til de her nævnte Punkter knytte sig derfor fornemmelig Danmarks 1 ilvirkning af Kalk og Cement. Den bedste og berømteste Kalksten, vi have her i Landet — siger Forchhammer — er den, der findes i Bakken ved Faxe i det sydlige Sjælland. Det er et gammelt Koralrev, som i de fleste og bedste Lag er gaaet over til at danne en fuld- kommen tæt og fast Kalksten, medens man i andre Lag kan finde endnu vel vedligeholdte Koraller (jfr. I S. 48—51). De + store Kalkbrud, som findes der, have været benyttede i mange Aarliundreder. I Perioden ved 1848 afsattes der aarlig 2500 Kubikfavne raa Sten, hvoraf hver efter Brændingen i Gjennem- smt leverede 42 Td. Kalk, altsaa aarlig 105,000 Td., hvis Værdi ansloges til 37,000 Rdl. (Om deres Forhold i ældre Tid se Brasch. „Vemmetofte‘)- forchhammer fremhævede i sin Tid, at da Østersøens Kyster overhovedet ikke ere rige paa Kalk og navnlig ikke paa saa rene Kalksten som den i Faxe, vilde man kunne gjøre Regning paa en stedse tiltagende Afsætning. Her- til udkrævedes imidlertid, som han paapegede, at et Havne- anlæg ved Udskibsningsstedet lettede Udførselen, at de for- skellige Kalkbrud maatte forenes til et eneste stort og efter eu i