Et Par Afsnit af dansk Industristatistik

M.... 636 Kalkstene. Art af Cement liøre de allerede i Oldtiden som Tilsætning til fed Kalk brugte vulkanske Askearter: Puzzolan og Tras samt den senere opdagede Santorinjord. Da man senere lærte Mate- rialer at kjende f. Ex. Roman- og Portland-Cement, som uden i Forvejen at blandes med Kalk ligeledes hærdnede i Vand, bibe- holdt man ogsaa for deres Vedkommende Navnet Cement. (In- dustrif. Maanedsskrft. 1867. S. 297 ff.). De her i Landet forekommende Kalkstene, der give fed Kalk, ere faxe- og Saltholmskalkstenen. Desuden findes der paa flere Steder, nemlig i Brunkulsformationen ved Limfjorden, ved Klintebjerg N. V. for Nykjøbing paa Sjælland samt i Overgangs- formationen paa Bornholm, magre Kalksten, af hvilke navnlig de paa sidstnævnte Sted staa paa Overgangen til at være Cement- sten og efter Brændingen give et Produkt, der ret vel kan be- nyttes i fugtig Jord og Luft, men ikke i rindende Vand. Til de her nævnte Punkter knytte sig derfor fornemmelig Danmarks 1 ilvirkning af Kalk og Cement. Den bedste og berømteste Kalksten, vi have her i Landet — siger Forchhammer — er den, der findes i Bakken ved Faxe i det sydlige Sjælland. Det er et gammelt Koralrev, som i de fleste og bedste Lag er gaaet over til at danne en fuld- kommen tæt og fast Kalksten, medens man i andre Lag kan finde endnu vel vedligeholdte Koraller (jfr. I S. 48—51). De + store Kalkbrud, som findes der, have været benyttede i mange Aarliundreder. I Perioden ved 1848 afsattes der aarlig 2500 Kubikfavne raa Sten, hvoraf hver efter Brændingen i Gjennem- smt leverede 42 Td. Kalk, altsaa aarlig 105,000 Td., hvis Værdi ansloges til 37,000 Rdl. (Om deres Forhold i ældre Tid se Brasch. „Vemmetofte‘)- forchhammer fremhævede i sin Tid, at da Østersøens Kyster overhovedet ikke ere rige paa Kalk og navnlig ikke paa saa rene Kalksten som den i Faxe, vilde man kunne gjøre Regning paa en stedse tiltagende Afsætning. Her- til udkrævedes imidlertid, som han paapegede, at et Havne- anlæg ved Udskibsningsstedet lettede Udførselen, at de for- skellige Kalkbrud maatte forenes til et eneste stort og efter eu i