Et Par Afsnit af dansk Industristatistik

Faxe Kalkværk. 637 almindelig Plan bestyret Værk, og at der anlagdes en lille Jern- bane fra Bruddene ned til Stranden, hvorpaa Vognene med Kalkstenen formedelst Heldingen ved deres egen Vægt kunde rulle ned. („Almenfattelige Afhandlinger og Foredrag“, udg. ved F. Johnstrup S. 308). Disse Tanker ere først i Nutiden bievne realiserede. Fa- brikationen tog nemlig efterhaanden et ikke ringe Opsving. Medens saaledes et af Bruddene i Aarhundredets Begyndelse var bortforpagtet for ca. 400 Kr. aarlig, gav det samme Brud i 1877 en aarlig Nettoindtægt af henimod 4000 Kr. Som Følge heraf anlagde Vemmetofte Kloster og Grev Moltke Bre- gen t ved, der begge vare Ejere af nogle af Bruddene, i 1864 i Forening en Udskibningshavn ved Stranden, ligesom de ogsaa i Forening opførte en roterende Kalkovn; 1870 anlagde en anden af Ejerne, Grev Hoick-Winterfeldt, omtrent 600 Al. Øst for den førstnævnte ligeledes en Havn. Derhos anlagde Justits- rådd Garde i 1863 en Havnebane, der fra den 6te August 1866 befares med Lokomotiver. Denne er ført ind i Gruberne, saaledes at Vognene paa Sporet føres hen til de Steder, hvor Kalken brydes, og hvor Kalkstenen læsses paa dem. Derfra be- fordres den da ud til Stranden. Siden Faxebanens Aabniug den 30te Juni 1879 er dette Baneanlæg sat i Forbindelse med den. Endvidere paabegyudtes i 1870—71 en fabrikmæssig Til- dannelse af Kalkstenene til Bygningsmateriale. Faxe Stenværk- stedei oprettedes og i disse underkastedes Stenen Daropsaviiing, Høvling, Slibning, Rugning og Polering (Industriforeningens iVIaanedsskrift, 1883 S. 75). Samtidig dermed forfærdigedes ogsaa af den Vaser, Skaale, Brevpressere o. desk, men Hovedanvendelsen skulde dog være ti] Bygningssten. Allerede tidligere havde den Vcti et benyttet p&ä dønne Alaade i Sorø og flere aiidre Sjælland” ske Kiiker, men paa Grund af de stigende Transportomkost- ninger indskrænkedes dens Anvendelse til den nærmeste Omegn, hvoi f. Ex. Rosendals Hovedgaard, de fleste Udbygninger paa Grevskabet Bregentved, en stor Mængde af Omegnens Bønder- gaarde og gæstehuse ere opførte af den. Efter Stenværkstædernes