Et Par Afsnit af dansk Industristatistik

Forfatter: Ad. Bauer

År: 1887

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 680

UDK: 338(489) Bau gl

Emne: Særtryk af Danmarks Statistik II.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
638 Faxe Kalkbrud. kJ S •V V Oprettelse var den første Bygning i Kjøbenhavn, til hvis Op- førelse den anvendtes, Ejendommen No. 1 paa Østergade, hvor hele Facaden i Murenes fulde Tykkelse i 1871 blev bygget deraf; den mest udstrakte Anvendelse, der i dette Øjemed er gjort af den, er utvivlsomt til Opførelsen af Marmorkirken og den engelske Kirke i Kjøbenhavn. Denne Virksomhed har dog atter maattet standse. Endvidere er det ogsaa lykkedes at samle hele Driften under Et. I 1883 stiftedes Aktieselskabet Faxe Kalkbrud, der erhvervede de Vemmetofte adelige Jomfrukloster, Lehnsgreve Moltke til Bregentved, Grev Holck-Winterfeldt og Lehusbaron Reedtz Thott tilhørende Kalkbrud for 5 Mill. Kr., af hvilke to Trediedele blev indestaaende som Prioriteter, og den 31. Oktober aabnedes Aktietegningen paa de 2 Mill. Kr., hvilken hurtig fyldestgjordes. Der blev indført ikke faa Forandringer og For- bedringer i Driften, men de tre Aar, hvori Selskabet hidtil har virket, have ikke været heldige; de ere alle sluttede med en Underbalance, det tredie — i hvilket der ialt solgtes af raa, forarbejdet og brændt Kalksten for ca. 580,000 Kr. - med en Underballance af 69,562 Kr. Som Følge heraf har man i 1886 maattet træffe et Arrangement med Prioritetshaverne, og som nævnt, samtidig indtil videre nedlagt Stenværkstederne. laltfald tidligere har ogsaa Kridtstensn i Stevns Klint været benyttet som Bygningssten. Deu har saaledes været anvendt til Høirup Kirke, den mærkelige Kirke paa deu yderste Kaut af Stevns Klint, om hvilken Sagnet fortæller, at den hver Julenat flytter sig et Hanefjed ind mod Land/ til Magleby Kirke, til Gjorslev Hovedbygning o. fl. større Bygninger. Man skar af de nedfaldne store Masser (Forchhammer 1. c. S 312) store murstenslignende Stykker, der benyttedes i Omegnen saavel til Huse som især til Møller, og som ogsaa flere Gange ere bievne anvendte i Kjøbenhavn. Man mente imidlertid, at de gav fugtige Huse, hvilket siges heller ikke at have været ube- grundet, thi Stenene havde været udsatte for Søvandet og .til- trak derved Fugtigheden. Senere aabnede man imidlertid Brud,