Et Par Afsnit af dansk Industristatistik

Kridtslemraeri m. v. 643 3—4 Gange, 60 Læster hver Gang; thi Bønderne havde ikke længere selv Brænde, og at kjøbe dette paa den anden Side af Fjorden blev for dyrt, da Ved til en Ovns Brænding var steget til en Pris af 40 Slettedaler (a 4 Mark R. M.). Omsider blev det i 1693 af Baron A. P. v. Liliencrone helt forbudt Klostrets Bønder at befatte sig med at brænde Kalk, og han lod 16—20 af Bøndernes Ovne ødelægge, medens han dog selv vedblev at brænde for egen Regning, saalænge han kunde skaffe Brændsel tilveje. Da Kongen 1716 indløste Godset, synes Kalkbrændingen næsten ganske at være ophørt. Først i den nyere Tid ere Kalkbruddene ved Assens atter bievne tagne i Brug efter en større Maalestok. Af de her etablerede Virksomheder kan nævnes Aktieselskabet Cimbria, som foruden Tilvirkning af Portland- cement (jfr. nedenfor) ogsaa driver Fabrikation af slemmet Kridt (1886 ca. 30,000 Tdr.) og udfører endel heraf til Udlandet. Paa Benyttelsen af samme Formations Kridtsten ere ogsaa baserede Nørre Flodal Fabriker i Nærheden af Svendstrup Station, hvilke siden 1875 drive Kridtbrydning og Kridtslemmeri. Aug. 1877 gik de over til et anonymt Selskab. Kridtet brydes i det saakaldte ^Gubbehoved“ og forsendes til forskjellige Steder i og udenfor Danmark, Sverig, Norge og Tyskland, men for- nemmelig til Rusland. Det benyttes ogsaa som Tilsætning til grovere Malervarer, Kit, Limfarver osv. Fabriken afsender aar- lig (Nationaltid. f. 27de Maj 1880 efter Aalb. Stiftstid.) omtrent 5 Mill. ® Slemmekridt og havde i 1884 desuden afsat omtr. 3 Mill. ft. pulveriseret Kalkmergel. Tilvirkningen af brændt Kalk hviler paa Benyttelsen af et af Landets naturlige Produkter og kan, som det i det Fore- gaaende er vist, forfølges langt tilbage i Tiden. Rundt omkring paa mangfoldige Steder, hvor Forholdene gav Anledning dertil, anlagdes der i Fortiden smaa Kalkværker, der med simple Midler og ringe eller ingen Medhjælp brændte Kalken. Endnu existerer der et ikke ringe Antal saadanne Kalkværker, der brænde i de gammeldags Ovne eller i Miler, og hvor Ejeren selv med Bistand af sin Familie besørger Driften, ligesom man ogsaa 41*