Et Par Afsnit af dansk Industristatistik
Forfatter: Ad. Bauer
År: 1887
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 680
UDK: 338(489) Bau gl
Emne: Særtryk af Danmarks Statistik II.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
660 Gasbelysning.
Af Tændstikfabriker fandtes der i 1858 (Trap, 1ste Udg.,
alm. Del S. 172) i Kjøbenhavn 3, i Nestved 1, Odense 1 og
Aalborg 1. I 1880 var Antallet for Kjøbenhavns Vedkommende
(Trap, 2den Udg. S. 296) voxet til 5, nemlig „Godthaab“ paa
Amager, „Kronen“, „Fønix“ m. fl. Ved Sammensmeltning af
nogle af disse er senere en betydelig Tilvirkning opstaaet. A.
Sørensen, der havde anlagt en Fabrik i 1860, forenede denne i
1865 med L. Hintzes, og i 1878 solgtes derpaa de forenede
Fabriker til H. E. Gosch & Komp., som i 1876 havde anlagt
„Fønix“ paa Amager, for 190,000 Kr. Firmaet omdannedes i
1882 til et Aktieselskab.
I Provinserne bestaaer nu kun een Tændstikfabrik, tilh.
Hoff i Randers og anlagt i 1864. Den anslog ifølge Bayer
sin Tilvirkning til 60,000 Kr. aarlig og beskæftigede 9 Voxne,
80 Kvinder og 80 Børn, samt havde en 2 Hestes Dampmaskine.
Gasbelysning forsøgtes allerede tidlig indført i Kjøben-
havn. I 1813, fortælles der (Ursins Magasin f. Kunstnere og
Hdvk, 1ste og 2det Bd.), anstillede „vor indsigtsfulde Medborger,“
Blikkenslager Joh. Irgens, Forsøg med denne Belysning og op-
lyste et Par Lygter, der vare anbragte udenfor hans Butik paa
Kjøbmagergade, med Gas, der var tilberedt af Stenkul og Tørv.
Den daværende Politimester Hvidberg forbød imidlertid Irgens
at blive ved hermed af Frygt for den derved foranledigede
Sammenstimling af Folk. I 1816—18 gjenoptog Irgens sine
Forsøg, idet han nu tilstræbte at lave Gas af Olie og Tran med
det Formaal at belyse hele Staden med Gas. Han fik imidlertid
en Konkurrent i et lille Gasapparat, som daværende Auditør
Bille hjembragte fra England, og med hvilket han belyste den
Hambroeske Gaard paa Kongens Nytorv. Paa dette lidspunkt
synes i det Hele Tanken om at indføre Gasbelysning i Kjøben-
havn at have været stærkt oppe; thi 1818 blev den senere saa
berømte Geolog J. G. Forchhammer kaldet fra Kiel til
Kjøbenhavn, hvor Dronningens Livlæge Brandis havde til Hen-
sigt at anlægge et Gasværk, som Forchhammer skulde fore-
staa. Planen kom dog aldrig til Udførelse.