Et Par Afsnit af dansk Industristatistik
Forfatter: Ad. Bauer
År: 1887
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 680
UDK: 338(489) Bau gl
Emne: Særtryk af Danmarks Statistik II.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gasbelysning.
661
Bille associdere sig senere med H. C. Ørsted og Admiral
Bardenfleth og fik 1819 Tilladelse til at anlægge et større
Gasværk i Kjøbenhavn, med hvilket Strækningen fra Vesterbro
til Kongens Nytorv skulde belyses. Samtidig ansøgte Irgens, der
navnlig interesserede sig for Tilvirkningen af Oliegas, om Til-
ladelse til at anlægge et Gasværk i Nikolai Taarn for dermed
at belyse hele Byen med Gas, men Tilladelsen nægtedes. Der-
imod fik han 3 Aars Eneret paa Tilvirkning og Salg af Appa-
rater til Gasudvikling af Olie og Tran til Brug for enkelte
^tygninger, idet han synes at være gaaet ud fra, at det vilde
blive for dyrt her i Landet at anvende Stenkul til Gasudvikling.
Medens ovennævnte Koncession til Bille aldrig kom til Udførelse,
anlagde Irgens flere Steder sine Gasapparater. Han blev saaledes
kaldt til Malmø for at forsyne det derværende Havnefyr med et
af sine Apparater; han anbragte et saadant i Kristiania og i
1829 anbragte han saadanne i den polytekniske Læreanstalt og
den militære Højskole og i 1841 et saadant i Hjorteapotheket.
Endvidere kan nævnes et Forsøg af den rige vestindiske Planter
Mac Evoy, der ejede det senere landgrevelige Palais i Bredgade,
paa i 1820 at belyse dette og Palaierne paa Amalienborg Plads
med Gas. Han forærede senere Apparatet til Frederik VI, der
efter Sigende atter skænkede det til Blindeinstitutet.
Noget, efter at Gasbelysningen paa Amalienborg var ophørt,
indfandt der sig en Agent for et londonsk Gaskompagni i
Kjøbenhavn og tilbød at overtage Stadens Belysning med Gas
for et Vederlag, som ikke var større end, hvad den hidtil værende
Lygteskat udgjorde. Tilbudet var fristende, og man gik ind
paa det; det viste sig imidlertid snart, at det engelske Selskab
var „et af den Slags overspændte Foretagender, hvortil en
Overflod af Penge i England gav Anledning, og som sysselsatte
sig med, ej blot i England, men ogsaa paa Fastlandet uden be-
hørig Stedkundskab, at udføre alskens Projekter.“ Selskabet
maatte opgive Entreprisen, men Hovedstaden profiterede paa en
vis Maade derved, idet den Sum, Agenten havde maattet depo-
nere som Sikkerhed for, at han vilde opfylde sine Forpligtelser,