Et Par Afsnit af dansk Industristatistik

Forfatter: Ad. Bauer

År: 1887

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 680

UDK: 338(489) Bau gl

Emne: Særtryk af Danmarks Statistik II.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
Gasbelysning. 661 Bille associdere sig senere med H. C. Ørsted og Admiral Bardenfleth og fik 1819 Tilladelse til at anlægge et større Gasværk i Kjøbenhavn, med hvilket Strækningen fra Vesterbro til Kongens Nytorv skulde belyses. Samtidig ansøgte Irgens, der navnlig interesserede sig for Tilvirkningen af Oliegas, om Til- ladelse til at anlægge et Gasværk i Nikolai Taarn for dermed at belyse hele Byen med Gas, men Tilladelsen nægtedes. Der- imod fik han 3 Aars Eneret paa Tilvirkning og Salg af Appa- rater til Gasudvikling af Olie og Tran til Brug for enkelte ^tygninger, idet han synes at være gaaet ud fra, at det vilde blive for dyrt her i Landet at anvende Stenkul til Gasudvikling. Medens ovennævnte Koncession til Bille aldrig kom til Udførelse, anlagde Irgens flere Steder sine Gasapparater. Han blev saaledes kaldt til Malmø for at forsyne det derværende Havnefyr med et af sine Apparater; han anbragte et saadant i Kristiania og i 1829 anbragte han saadanne i den polytekniske Læreanstalt og den militære Højskole og i 1841 et saadant i Hjorteapotheket. Endvidere kan nævnes et Forsøg af den rige vestindiske Planter Mac Evoy, der ejede det senere landgrevelige Palais i Bredgade, paa i 1820 at belyse dette og Palaierne paa Amalienborg Plads med Gas. Han forærede senere Apparatet til Frederik VI, der efter Sigende atter skænkede det til Blindeinstitutet. Noget, efter at Gasbelysningen paa Amalienborg var ophørt, indfandt der sig en Agent for et londonsk Gaskompagni i Kjøbenhavn og tilbød at overtage Stadens Belysning med Gas for et Vederlag, som ikke var større end, hvad den hidtil værende Lygteskat udgjorde. Tilbudet var fristende, og man gik ind paa det; det viste sig imidlertid snart, at det engelske Selskab var „et af den Slags overspændte Foretagender, hvortil en Overflod af Penge i England gav Anledning, og som sysselsatte sig med, ej blot i England, men ogsaa paa Fastlandet uden be- hørig Stedkundskab, at udføre alskens Projekter.“ Selskabet maatte opgive Entreprisen, men Hovedstaden profiterede paa en vis Maade derved, idet den Sum, Agenten havde maattet depo- nere som Sikkerhed for, at han vilde opfylde sine Forpligtelser,