Danmarks Brændselvæsen 1811

- 223 ges i Køkkenet, blot ved at anvende en fornuf- tig Oecvnomie. For at godtgjere denne Paastand, er det nødvendigt at oplyse de Omstændigheder, Hvor- paa det nu herskende store Forbrug grunder sig. Til den Ende vil jeg gjennemgaae Kogekonstens tre Hovedgrene, Kogning, Stegning og Bag- ning, samt tilfote en Kritik af de almindelige Ctueovne. AfNaturlæren er det bekjendt, at et flyden- de Legeme optager kun en vis bestemt Mængde Varmestof, det er, lader sig kun hede til en vis Varmegrad. Meddeler man det mere Varme- stof, saa kan dec lkke beholde den, men det över- flödige forbinder sig med en Deel af det flydende Legeme og gaaer bort som Damp. Naar det flydende Legeme har den Mængde Varmestof, som det kan rnodtage, koger det, og det er nu umuligt i et aabent Kar at meddele det en storre Mængde Varmestof. Deraf følger, at der er til Unytte at give en kogende Vædske en større Ild end der udfordres til at holde det netop ved Kog- nings Graden. At fyre stærkere er, som Lich- tenberg ligesaa vittigt som rigtigtsiger, intetan-