Danmarks Brændselvæsen 1811

^ 224 — det end at blive ved at Helde Vand i et GlaS ef- ter at det er fuldt. Et Legeme, som befinder fig i et kogende Fluidum, og paa alle Sider er omgivet deraf, kan ikke faae større Hede end det omgivende Le- geme har, endffjsndt det under andre Omstæn- digheder vel kunde modtage en langt større Mæng- de Varmestof. Aarsagen dertil er, at Varme- stoffen i det indstuttede Legeme ved Meddelelsen gaaer ud i det omgrvende, som virkelig er kolde- re end Hiint i det Ateblik da Hiint fager -en større Mængde Varmestof end dette. Derfor kan man ikke smelte Blye i kogende Vand, fordi Blyets Smeltningshede er større end Vandets Koghede; det kogende Vand afkjoler saaledes Blyet, og Varmestoffen gaaer bort i Damp. Derimod kan Vop smeltes i kogende Vand, fordi dertil udfordres en ringere Grad af Hede end til at bringe Vandet i Kog. Disse Sætninger maae vel haves for Sine ved al Kjokkenkogning. Melk koger ved 8i° efter Reaumurs Skå- le , Vand ved 80°, og fransk Viin ved 740. Disse Vædsker ere de almindelige flydende Lege- mer ved alle Kogninger i Kjøkkenet. Alt hvad der sættes over Ilden med en dyriff eller Plante- Substans, Kjsd, Meel, Rodder, Frugt, deri