Danmarks Brændselvæsen 1811

— 226 — Naar dette skeer er det unodvendigt, unyttigt og brændespildende at forstærke Ilden videre. Men hermed ere Kogersterne langt fra ikke fornoiede. Efter deres Mening koger en Potte ikke retskaffens/ med mindre hele Massen er i den voldsomste Bevægelse/ snurrer saa det kan høres i næste Værelse/ kaster Laaget af i Asken engang imellem, og flyder over alle Brædder. Tages en saadan sydende Potte bort/ vil man som oftest stude en Ild under et Par Potter Vand, der var tilstrækkelig til at smelte en lige- saa stor ^tmup Blye, uagtet dette Metal beho- ved 2300 R./ eller næsten tre Gange Vandets Koghede for at smeltes. Et practistt Beviis paa hvormeget der paa Arnestederne fyres til Unytte, seer man paa lod- dede Blik- og Mesfingkar. Blikkenflagere og Kobbersmedde bruge intet Lodd, som smelter ved kogende Vands Hede, og dog gaae Kjskkenkat op iLoddrngen Hvert Sieblik, saasnart Sammen- føiningen ikke er i Berorelse med den kogende Masse. Videre er det Beviis paa overflødig Hede, at Maden under Kogningen brændes, eller, som det kaldes, bliver sveden. Dette kunde ikke stee, naar Ilden ikke var for stærk. Fornemmelig