Et Par Ord om Udstillingen for Sundhedspleje og Redningsvæsen i Bryssel 1876
og om den dermed forbundne Kongres

24 skarnholdige Bestanddele, til at benytte Skarnvandet, for- hindre Vandets Eorurensning ved industrielt Residuum og neutralisere de skadelige Virkninger af Fabrikkernes Kog for de Omboende, —men fik ikke Ærnnet uddeballerel og over- førte derfor Fortsættelsen til det sidste almindelige Møde. 1 B (Medicinsk Hygiejne). Den 1ste Dag havde 2 Rapportører, nemlig Dr. C h ar- bon ni er, der behandlede Spørgsmaaiel om K varanlæner og Lasareter, og Hymans, der oplæste en Afhandling om Transporter og Behandlingen af Kvæget og den deraf Ilydende Fare for den offentlige Sundhed, samt om l’rofylaxe mod Epizootier Ordet. Det første Spørgsmaal £av Anledning til en skarp Ordstrid, hvor navnlig Fa live I, den Iranske Me- dicinalinspektør, forsvarede de rigorose Forholdsregler i Modsætning til Hirsch1) (den bekjendte hislorisk-geografiske Patolog), der hævdede det friere System. Resultatet var det almindelige ved slige Debatter: Bort fra Stedet de endelig vandrede, og Alle vare glade, men — ikke forandrede. I Diskussionen om Epizootier deltog Franskmændene Dr. Lnus- se dat s (Delegeret for Indenrigsministeriet) og Pag ny samt Virchow, der tilraadede den ubetingede Nedslagning af syge Dyr, medens Pagny mente, at det dog var mere rationelt, lørst al prøve paa al helbrede dem, hvad man egentlig ikke med Alvor havde gjort. Den 2den Dag oplæste Dr. Kuborn en interessant Rapport om Dødeligheden hos spæde Børn og Midlerne derimod, om Ammer og kunstig Ernæring, om Barnevogne og Kysthospitaler, som man ser ikke saa ganske laa, om ’) Hirsch, Virchow og flere, men ingenlunde de fleste, Tyskere talte baade i Sektionerne og de almindelige Møder Tysk og be- virkede derved kun hvergang en Standsning i Diskussionen, idet de ved deres Talen Tysk tvang Præsidenten til at nedskrive og efter endt Foredrag oversætte deres Foredrag for Forsamlingen, hvad Dr. Crocq gjorde fortrinlig, ligesom han i det Hele ledede Forhand- lingerne med stor Dygtighed. Eor en stor Nations Repræsentanter forekommer d’Hrr. Tysktalendes Opførsel mig at være lidet sømmelig. Vel var paa Kongressen fransk ikke obligatorisk, men er Nationen ikke større, end at den ikke kan laale at høre et andet Sprog, der nu engang er blevel et Slags Universalsprog, benyttet som fælles Meddelelsesmiddel, saa er den uagtet sin numeriske Styrke, kun lille i Aandens Verden, og hvad vilde vel Følgen blive, naar paa fælles Nalionsmøder hver stor Nation, fransk og tysk, engelsk og russisk og italiensk, vilde bruge sit Sprog.