Vore Sporveisforhold nu og i Fremtiden
En Udtalelse til Actionairerne i Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab af Bestyrelsen

År: 1895

Forlag: Chr. Backhausen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 625.6 Vore

Trykt som Manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
12 gere at tage sig for i disse Brancher, og fra Communalbesty- relse glide vi umærkelig over i Communisme. Bortforpagter nu Communen Driften, maa det vel være Hensigten, at skaffe den en vægtig Forøgelse af Indtægt. Men vi gjentager det paany, hvorledes i Alverden vil denne Hensigt kunne forenes med en Fordring om at fremskaffe den billigst mulige Taxt for Sporvognskjørsel. Det er med- delt os, at Forpagtningsafgiften tænkes beregnet af Driftens Bruttoindtægt, men herved vil man enten afskjære sig fra at indføre den billige Taxt, eller, hvis man fastslaar denne, udsæt- te Forpagteren for at gaa i Stykker. Viser det sig derimod, at Netto-Udbyttet bliver større end man under Forpagteren, vil det næppe mangle, at Communen efter de først indvundne Erfaringer, vil beregne Afgift af saavel Brutto- som Netto- indtægten; i Sandhed en mere ejendommelig end sund Form for Forpagtningsforhold. Overhovedet maa det kunne siges, at hvad enten man bibeholder den nu brugelige Drift med Hestekraft, eller gaar over til Benyttelse af Electricitet, vil — netop med Commu- nen som Concessionshaver — Kravene paa bekvem, hyppig og billig Kjørsel, Indførelse af bestemte Holdepladser paa Linierne, Correspondaneekjørsel udover rimelige Grændser m. ni., hidføre en Risiko ved Forretningen, som. navnlig naar Communen tænkes selv at ville overtage Driften af Sporvejene, formentlig ligger fuldstændig udenfor, hvad en saadan Institution bør paatage sig. Denne Risiko kan derimod næppe søges deri, at det i den samlede Comniunalbestyrelse skulde skorte paa tilstrækkelig Dygtighed til Rørelse af Forretningen — tvertimod. Sporveisdrift er imidlertid en practisk Gjerning, ved hvilken der hovedsagelig skal handles og ikke tales og skrives i en Uendelighed. En bureaukratisk Drift har al Udsigt til at blive dyr men slet. Vistnok drives vore Jernbaner som Regel af Staten, og utvivlsomt tilfredsstillende i Hovdsagen. Det maa dog bemærkes, at (jeneraldirectoratet for Stlitsbanedriften er ganske anderledes frit, stillet end ta*nkes kan for don eventuelle