Vore Sporveisforhold nu og i Fremtiden
En Udtalelse til Actionairerne i Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab af Bestyrelsen
År: 1895
Forlag: Chr. Backhausen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 31
UDK: 625.6 Vore
Trykt som Manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
gere at tage sig for i disse Brancher, og fra Communalbesty-
relse glide vi umærkelig over i Communisme.
Bortforpagter nu Communen Driften, maa det vel være
Hensigten, at skaffe den en vægtig Forøgelse af Indtægt.
Men vi gjentager det paany, hvorledes i Alverden vil denne
Hensigt kunne forenes med en Fordring om at fremskaffe
den billigst mulige Taxt for Sporvognskjørsel. Det er med-
delt os, at Forpagtningsafgiften tænkes beregnet af Driftens
Bruttoindtægt, men herved vil man enten afskjære sig fra at
indføre den billige Taxt, eller, hvis man fastslaar denne, udsæt-
te Forpagteren for at gaa i Stykker. Viser det sig derimod,
at Netto-Udbyttet bliver større end man under Forpagteren,
vil det næppe mangle, at Communen efter de først indvundne
Erfaringer, vil beregne Afgift af saavel Brutto- som Netto-
indtægten; i Sandhed en mere ejendommelig end sund Form
for Forpagtningsforhold.
Overhovedet maa det kunne siges, at hvad enten man
bibeholder den nu brugelige Drift med Hestekraft, eller gaar
over til Benyttelse af Electricitet, vil — netop med Commu-
nen som Concessionshaver — Kravene paa bekvem, hyppig
og billig Kjørsel, Indførelse af bestemte Holdepladser paa
Linierne, Correspondaneekjørsel udover rimelige Grændser
m. ni., hidføre en Risiko ved Forretningen, som. navnlig naar
Communen tænkes selv at ville overtage Driften af Sporvejene,
formentlig ligger fuldstændig udenfor, hvad en saadan Institution
bør paatage sig. Denne Risiko kan derimod næppe søges
deri, at det i den samlede Comniunalbestyrelse skulde skorte
paa tilstrækkelig Dygtighed til Rørelse af Forretningen —
tvertimod. Sporveisdrift er imidlertid en practisk Gjerning,
ved hvilken der hovedsagelig skal handles og ikke tales og
skrives i en Uendelighed. En bureaukratisk Drift har al
Udsigt til at blive dyr men slet.
Vistnok drives vore Jernbaner som Regel af Staten,
og utvivlsomt tilfredsstillende i Hovdsagen. Det maa dog
bemærkes, at (jeneraldirectoratet for Stlitsbanedriften er
ganske anderledes frit, stillet end ta*nkes kan for don eventuelle