Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.
Forfatter: Meteorologisk Institut
År: 1911
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551.591.2
Pris 30 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
varsko de Kyststrækninger, som Stormen kunde ventes at naa. Le-
verrier mente derfor, det var nødvendigt at samle de Oplysninger,
der kunde fremskaffes, til et Centralsted, hvorfra man saa atter
kunde underrette de Steder, der var truede ved en Storms Frem-
rykning.
Det er i Virkeligheden ogsaa saaledes, al Vejrtjenesten overalt er
blevet ordnel. 25 Aar efter Stormen i det sorte Hav havde saa at
sige hvert Land i Evropa et meteorologisk Institut, der som Cen-
tralsted for Landet modtog telegrafiske Meddelelser om Vejrforhol-
dene rundt omkring, og som alter spredte Meddelelser om de saa-
ledes indhentede Oplysninger om Vejrforholdene ud over Landet.
Ved en saadan »Vejrtjeneste« opnaar man særlig to Ting:
Fordet første erVejrtj enesten et nyttigt Efter-
retningsvæsen om, hvorledes Vejret er eller har
været; thi de Oplysninger, der indeholdes i de meteoi'ologiske Te-
legrammer. kan, ligesom Børstelegrammer eller andre Meddelelser
være af Betydning for dem, der har Interesser paa de Steder, hvorfra
Telegrammerne kommer. Det kan saaledes for nogle f. Ex. være af
Vigtighed at faa al vide, hvornaar Frosten kommer til St. Petersborg
om Efteraaret, og hvor stærk Frosten der er, for at de saa deraf
kan drage Slutninger om Sandsynligheden for Tidspunktet, da Sejl-
ladsen vil blive spærret. Andre kan have Interesse af at faa at
vide, om det regner eller nylig har regnet paa Fyen, andre, om der
er Snestorm i Jylland, om der er Taage ved Bornholm, eller om det
er godt Vejr til at tørre Klipfisk ved Reykjavik paa Island osv. osv.
Men hvad der dog i særlig Grad bidrog til, at det store Publikum
straks modtog Indførelsen af meteorologiske Telegrammer med In-
teresse, det var dog nærmest den anden Side af Vejrtjene-
sten, nemlig Muligheden for ved dennes Hjælp at kunne faa O p-
lysninger om, hvad Vejretvildeblive. Med dette Spørgs-
maal var man paa en Maade kørt fast. Vejrregler havde man ganske
vist nok af, men de hvilede alle paa et mere eller mindre løst Grund-
lag, og Videnskaben havde endnu ikke kunnet faa fat paa Opgaven
paa en praktisk Maade.
Dersom man ønsker at vide, hvorledes Vejret vil blive i de nær-
meste Par Timer, saa er der næppe noget bedre Hjælpemiddel hertil
end at se paa Himlen. Er denne blaa — saa ved enhver, at man sand-
synligvis ikke faar Regn lige med det første — men er Himlen fuld
1*