Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.
Forfatter: Meteorologisk Institut
År: 1911
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551.591.2
Pris 30 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Jorden er Solen. Dens Straaler bringer saa megen Varme til Jorden,
at dersom denne Varme blev fordelt ligeligt over hele Kloden, og
dersom Jorden var en Kugle af Is, vilde der i Løbet af hvert Aar
kunne smelte et ca. 55 Meter tykt Lag Is af denne Kugle.
I Sammenligning med Solen er de øvrige Varmekilder af ganske un-
derordnet Betydning. Den største Varmekilde næst efter Solen er Var-
men i Jordens Indre, hvorfra Varmen langsomt trænger ud til Jor-
dens Overflade og derfra gaar over i Luften. Denne Varme er i vor
Tidsalder dog kun ca. en Tilusindedel af den Varme, vi faar fra Solen.
Endnu mindre betyder den Varme, vi faar fra Maanen, hvis Straaler
selv ved Fuldmaanetider kun bringer os ca. en Hundredetusindedel
af den Mængde Varme, Solstraalerne bringer; endelig beløber den
Straa'levarme, vi faar fra alle Stj ærnerne, sig næppe til en Tredive-
milliontedel af Solens Straalevarme. Da nu Varmeforholdene er de
absolut vigtigste Aarsager til de Vejrforhold, der indtræder, og da en
forholdsvis lille Forandring i Solens Straaleevne efter det ovenfor an-
førte maa betyde meget mere for Varmeforholdene her paa Jorden
end om f. Ex. Varmen, der kommer fra Maanen og alle Stjærnerne til-
sammen, pludselig blev dobbelt saa stor, saa forstaar man, at Me-
teorologien kun behøver at tage Hensyn til Solvarmen, thi i Sam-
menligning hermed spiller det øvrige kun en ganske forsvindende
Rolle.
De nævnte Varmegivere maa antages efterhaanden at afkøles.
Dette sker dog meget langsomt, thi saa vidt man kan se, har Jor-
dens Gennemsnitstemperatur ikke forandret sig kendeligt i den hi-
storiske Tid. Af en lang Række Temperaturmaalinger i Berlin kan
man saaledes ikke paavise, at den gennemsnitlige Temperatur dér har
forandret sig blot en Hundrededel Grad Celsius fra 1719 til Midten
af det 19. Aarhundrede. Paa den anden Side synes det af
forskellige Omstændigheder at fremgaa. at der tidligere har været
større Forskel i Varmen paa de forskellige Aarstider, end nu om
Stunder, saaledes al Somrene tidligere var varmere, og Vintrene
koldere end nu. Hvad Vintrene angaar, berettes det f. Ex., at man
i Middelalderen flere Gange kunde ride over Isen mellem de skandi-
naviske Lande indbyrdes og mellem disse og Tyskland, og i 1426
var der endog indrettet Herberger paa Isen langs Hovedrouterne over
Østersøen. Noget tilsvarende viser Tycho Brahes meteorologiske Dag-
bog, der er ført paa Hveen fra 1582 til 1597, og hvorefter der i