Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.

ved en Fjerdedel af den Varmestraaling, Solen giver om Mid- dagen ved Ækvator. At Jordens Temperatur til Trods herfor aftager i klare Nætter, liggei' i, at Udstraalingen fra Jorden til Luften og Verdensrummet er endnu større end Straalingen fra Luften til Jorden. Det vil heraf forstaas, at Lufthavet altsaa virker som en Slags Varmeregulator for Jorden, idet Lufthavet først svækker So- lens direkte S tr aal er, men dernæst giver den derved optagne Varme og tildels ogsaa den fra Jorden udstraalede Varme delvis igen. Af Hensyn til Faren for Nattefrost kan det bemærkes, at Tem- peraturen falder meget stærkere i Løbet af Natten, dersom Vinden om Dagen har været mellem Nordvest og Nord, end naar Vinden har blæst fra andre Retninger. Naar Jordens Overflade om Dagen bliver opvarmet, forplanter en Del af Varmen sig ned i Jorden. Dette tager nogen Tid, og medens Jordoverfladen i Gennemsnit er varmest omtrent Kl. 2 om Efter- middagen, er Jorden i en halv Meters Dybde først varmest henad Midnat. Forskellen paa Døgnets højeste og laveste Varme er be- tydelig mindre nede i Jorden end ved Overfladen, og Forskellen er tillige meget afhængig af Jordbundens Beskaffenhed. Naar der er ca. 35 Graders Forskel paa Dag- og Nattemperaturen i Jordoverfladen paa Sandbund, er Temperaturforskellen i en halv Meters Dybde kun en Trediedel Grad, paa Mosejord kun ca. en Tyvendedel Grad. En lignende Formindskelse finder Sted i de Varmes ving- ninger nede i Jorden, der er en Følge af Vinterens og Som- merens forskellige Temperatur. I ca. 10 Meters Dybde er Var- men saa at sige ens hele Aaret rundt, idet der næppe er en Tiendedel Grads Forskel paa højest og lavest Varme. I denne Dybde indtræffer Aarets højeste Varme først ved Nytaar og den laveste Varme ved St. Hans; ved Juletid er der altsaa ikke mere end ca. 10 Meter til Steder, der har Sommer. Forplantningen af de aar’lige Var- mesvingninger ned i Jorden er iøvrigt ogsaa forskellig paa for- skellig Jordbund, og Jordoverfladens Bevoksning og Bedækning er naturligvis ogsaa af Betydning i saa Henseende. En stenet, tør Jordbund er noget af det, der leder Varmesvingningerne bedst, me- dens disse ikke forplanter sig godt i fugtig eller løs sandet Jord, og et Lag Græs eller et Snedække hæmmer Frostens Nedlrængen i Jorden lige saa meget som et to til tre Gange saa tykt Lag Sand. Selve den klare Luft opvarmes kun yderst lidt af Solens Straa-