Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.
Forfatter: Meteorologisk Institut
År: 1911
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551.591.2
Pris 30 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Havet er for ethvert Sted p aa Øen. Saaledes ligger det
Punkt paa Figuren, der er mærket med Bogstavet a, mellem de Steder,
hvor Øens Højde over Havet er 5 Meter og de Steder, hvor den
er 10 Meter. Da Punktet ligger lidt nærmere ved »5 Meters Kurven«
end ved »10 Meters Kurven« saa tager man næppe meget Fejl, naar
man anslaar det paagældende Sted paa Øen til at ligge ca. 7 Meter
over Havoverfladen.
For det andet faar man af Kurvernes indbyrdes Beliggenhed et
Billede af hvor stejle Skraaninger. der findes. Jo tættere
Niveaulinierne ligger sammen, des kortere maa der nemlig være mel-
lem to Steder, hvoraf det ene ligger 5 Meter højere end det andet.
Tænker man sig f. Ex. at man staar paa det højeste Sted af Øen
og vil ned til Vandet, saa skal man aabenbart ikke gaa nær saa
langt for at komme ned til Kysten, hvis man gaar mod Øst, som
dersom man gaar mod Sydvest, og dette betyder jo det samme, som
at Øen falder mere stejlt af mod Havet mod Øst end mod Sydvest.
Paa Nordvestspidsen af Øen maa Kystlandet saaledes ogsaa være
temmelig fladt — dog ikke saa fladt som paa Sydvestsiden, thi man
maa ogsaa her gaa et temmelig langt Stykke, før man fra Kysten
kommer saa langt ind i Landet, at dette har hævet sig 5 Meter
over Havets Overflade. Terrainets Hældning viser sig derfor paa
en Tegning med Niveaulinier paa den Maade, at Landet er mest
stejlt der, hvor Niveaulinierne (Kurverne) ligger tættest sammen,
og omvendt.
Lufttrykfordelingen paa Vejrkortene angives nu paa en lignende
Maade som Højdeforholdene var angivet i Eksemplet ovenfor, idet
der paa Vejrkortene tegnes en Slags Niveaulinier gennem alle de
Steder, hvor Barometerstanden er f. Ex. 740, 745, 750 mm osv.
Dette ses af et Exempel som Eig. 10, der fremstiller Linier,
der hver for sig gaar gennem de Steder, hvor
Lufttrykket er lige stort. Denne Slags Niveaulinier kal-
des med et fremmed Ord Isobarer (d. e. omtrent det samme,
som paa Dansk vilde hedde »Ligetrykslinier«). Den rigtige Tegning
af saadanne Linier frembyder adskillige Vanskeligheder og kan kun ud-
føres paa en tilfredsstillende Maade af Folk, der har megen Øvelse og
stor Erfaring netop i dette Arbejde. Er Linierne derimod først en Gang
tegnede, saa kan enhver, der blot een Gang har gjort sig den Smule
Umage, det kræver, at sætte sig ind i denne Fremstillingsmaade, bog-