Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.

Forfatter: Meteorologisk Institut

År: 1911

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 78

UDK: 551.591.2

Pris 30 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
32 Havet er for ethvert Sted p aa Øen. Saaledes ligger det Punkt paa Figuren, der er mærket med Bogstavet a, mellem de Steder, hvor Øens Højde over Havet er 5 Meter og de Steder, hvor den er 10 Meter. Da Punktet ligger lidt nærmere ved »5 Meters Kurven« end ved »10 Meters Kurven« saa tager man næppe meget Fejl, naar man anslaar det paagældende Sted paa Øen til at ligge ca. 7 Meter over Havoverfladen. For det andet faar man af Kurvernes indbyrdes Beliggenhed et Billede af hvor stejle Skraaninger. der findes. Jo tættere Niveaulinierne ligger sammen, des kortere maa der nemlig være mel- lem to Steder, hvoraf det ene ligger 5 Meter højere end det andet. Tænker man sig f. Ex. at man staar paa det højeste Sted af Øen og vil ned til Vandet, saa skal man aabenbart ikke gaa nær saa langt for at komme ned til Kysten, hvis man gaar mod Øst, som dersom man gaar mod Sydvest, og dette betyder jo det samme, som at Øen falder mere stejlt af mod Havet mod Øst end mod Sydvest. Paa Nordvestspidsen af Øen maa Kystlandet saaledes ogsaa være temmelig fladt — dog ikke saa fladt som paa Sydvestsiden, thi man maa ogsaa her gaa et temmelig langt Stykke, før man fra Kysten kommer saa langt ind i Landet, at dette har hævet sig 5 Meter over Havets Overflade. Terrainets Hældning viser sig derfor paa en Tegning med Niveaulinier paa den Maade, at Landet er mest stejlt der, hvor Niveaulinierne (Kurverne) ligger tættest sammen, og omvendt. Lufttrykfordelingen paa Vejrkortene angives nu paa en lignende Maade som Højdeforholdene var angivet i Eksemplet ovenfor, idet der paa Vejrkortene tegnes en Slags Niveaulinier gennem alle de Steder, hvor Barometerstanden er f. Ex. 740, 745, 750 mm osv. Dette ses af et Exempel som Eig. 10, der fremstiller Linier, der hver for sig gaar gennem de Steder, hvor Lufttrykket er lige stort. Denne Slags Niveaulinier kal- des med et fremmed Ord Isobarer (d. e. omtrent det samme, som paa Dansk vilde hedde »Ligetrykslinier«). Den rigtige Tegning af saadanne Linier frembyder adskillige Vanskeligheder og kan kun ud- føres paa en tilfredsstillende Maade af Folk, der har megen Øvelse og stor Erfaring netop i dette Arbejde. Er Linierne derimod først en Gang tegnede, saa kan enhver, der blot een Gang har gjort sig den Smule Umage, det kræver, at sætte sig ind i denne Fremstillingsmaade, bog-