Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.

Forfatter: Meteorologisk Institut

År: 1911

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 78

UDK: 551.591.2

Pris 30 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
ret uregelmæssigt ud og synes ikke at kunne ses af den Side 37 givne Regel for Sammenhængen mellem Lufttrykfordeling og Vindretning. Denne Uregelmæssighed kommer imidlertid af, at medens der ingen Tvivl er om, hvorledes Vindforholdene maa være heri Landet, naar der f. Ex. er et Lufttryk paa 750 Millimeter ved Skagen, og Baro- metret samtidig viser 755 Millimeter i Kjøbenhavn og ved Blaavands- huk — nemlig overvejende frisk til stiv vestsydvestlig Kuling — saa bliver Retningskraften for Vinden mere ubestemt, naar alle Stationer viser det samme eller omtrent del samme Lufttryk. I saa Tilfælde er der ikke een bestemt Vindretning, der kan gøre sig gældende over alle andre Vindretninger, men den mindste Uregelmæssighed i Lufttryk- fordelingen er tilstrækkelig til at kunne optræde med sit selvstændige Vindsystem (Lufthvirvel). Om der da ellers er nogen Vind, blæser den snart fra een, snart fra en anden Retning. Man ser under saadanne Forhold ofte, al Røgen fra een Skorsten gaar i een Retning og fra en anden Skorsten i en anden Retning. Den 3. Juni var Forholdene netop saaledes; lige fra den foregaaende Midnat havde Vinden været saa svag, at den ikke kunde maales paa Meteorologisk Instituts selv- registrerende Apparater, og der var ingen Sandsynlighed for. at det lille Vindpust, der paa Slaget Kl. 7, som Kortel viser, gav Kjøben- havn svag nordnordøstlig Vind, var andet end af rent lokal Natur og derfor ganske forbigaaende. Ved 8 Tiden, da Nervøs Flyvning fandt Sted, havde Vinden som bekendt ogsaa lagi sig fuldstændigt. I Fig. 16 vil man kunne finde Besvarelsen paa el Spørgsmaal om, hvorfor det blev daarlig Vejr paa Grundlovsdagen 1908. Den 4. Juni havde Vejrel heri Landet været varmt og smukt; Thermometret havde i Kjøbenhavn været oppe paa 25 Grader, i Odense paa 28 Grader, i Tvingstrup paa 29 og i Herning paa 27 Grader. I Løbet af den 4. og Nallen til den 5. faldL Barometret imidlertid temmelig stærkt over Sydnorge og Sydsverrig, og af Fig. 16 kan man se, al Kl. 8 Morgen paa Grundlovsdagen var Lufttrykket lavest Nord og Nordøst for Danmark. Vi fik derfor Vinde overvejende omkring Vestnordvest (se Side 37). Ligeledes ser man paa Kortet, at denne Vind — saa- ledes som man maatte vente det — havde ført den Varme, vi havde den 4., ned til Østtyskland. Med vore vestnordvestlige Vinde fik vi derimod selv Luften fra den nordlige Del af Nordsøen, og der viste Kyststationerne, at Luften var knap en halv Snes Grader varm. Der var da ogsaa allerede om Morgenen den 5. indtraadt en ret betydelig