Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.
Forfatter: Meteorologisk Institut
År: 1911
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551.591.2
Pris 30 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
inden, og Klampenborg skulde saa endda tilfældigvis være en af de
første Stationer, der fik Regnen; eller ogsaa maatte det gaa saa uhel-
digt, at noget af den Smule Regn, der, skønt man ikke kan se det
paa Kortet, dog muligvis findes paa andre Steder end de, man har
Meldinger fra, netop skulde drive hen til Klampenborg. Saavel en
Meteorolog som en Ikkemeteorolog kunde derfor den 7. August med
fuld Ret erklære det for det sandsynligste, at det ikke blev Regn
ved Klampenborg den 8.
e. Vejrforholdenes Karakter.
»V ej r for holdenes Karakter« eller kortere »V e j-
rets Karakter« betyder i det følgende det samme som »Vejr-
forholdene i store Træk«. Vejrets Karakter kan være regn-
fuld, blæsende eller kølig o. s. v. alt eftersom det regner, blæser
eller er køligt rundt omkring, og Vejrets Karakter kan være »ustadig«,
»upaalidelig« o. s. v., naar Vejrforholdene er saa forskellige fra
Sted til Sted eller saa vekslende fra Tid til anden, at det Indtryk,
man faar af Vejrforholdene ved at rette Blikket mod Himlen, ikke
gælder for Fremtiden.
Hvad Forudsigelser om Nedbør angaar, føres man ad forskellige
Veje til at lægge den største Vægt paa Kendskabet til Vejrets Ka-
rakter. Som ovenfor nævnt var det Vejrets Karakter, man nærmest
havde at holde sig til, dersom man efter et Vejrkort vil afgøre et
Spørgsmaal som det, om det vilde regne ved Klampenborg i Morgen.
Men ogsaa paa anden Maade spiller Spørgsmaalet om Vejrets Ka-
rakter en vigtig Rolle. I Høstens Tid f. Ex. er det ikke alene For-
udsigelser en Dag forud om Regnen, der interesserer, men det
kan ofte være vigtigt for en Landmand at vide, om Vejrforholdene
i store Træk truer med Regn i den kommende Tid, selv om han
ikke direkte faar at vide, hvornaar Regnen kan ventes.
Man ser let, at der her blev Tale om to Slags Forudsigelser; den
ene Slags drejer sig om, hvorvidt det vil regne der eller der i den
allernærmeste Tid, medens den anden Slags tager et noget længere
Sigte og angiver Vejrforholdene i store Træk noget ud i Fremtiden.
Det er den første af disse to Slags Forudsigelser, som mange
»vejrkloge« Folk har saa stor Øvelse i — for deres Egns Ved-
kommende — at de meteorologiske Instituter ikke naar højere i