Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
Den Energi, der i Form af Lys og Varme udstraaler fra Solen
til Jorden, kan paa forskellig Maade bindes her under Omsætning
til kemisk, mekanisk, elektrisk Energi m. m. Det første finder i
stort Maal Sted ved Planternes Dannelse af organiske Stoffer af
Kulsyre og Vand under Sollysets Medvirkning. Store Mængder
Varme bindes ogsaa ved Fordampning af Vand fra Jordens og
Havets Overflade, og disse Energimængder kan da igen flyttes fra
et Sted af Jorden til et andet og frigøres i Form af Varme ved
kemiske Omsætninger, navnlig Forbrændinger, ved Fortætning af
Vanddampe under Skydannelse osv. Bl. a. faar ogsaa Mennesket
herved forskellige Energifbrpad at disponere over, saa det f. Eks.
ved at iværksætte Forbrændingsprocesser (af Træ, Kul, Tørv o. 1-)
efter Behag kan producere store Mængder af fri Varme og an-
vende denne til at udføre forskellige Arbejder. Ad flere Veje kan
det da’ ogsaa (ved den elektriske Ovn f. Eks.) frembringe meget
høje Varmegrader, 3—4000 0 C, der kommer et godt Stykke op
imod den Temperatur, man mener der hersker paa Solens Over-
flade, og som man har maalt til c. 6200°x).
Da der ved flere Naturprocesser, f. Eks. ved Stoffernes Over-
gang fra fast til flydende eller luftformig Tilstand, forbruges (bin-
des) store Mængder af Varme, sker der dels ude i Naturen be-
tydelige Afkølinger, og dels har man heri et Middel til kunstigt
at frembringe lave Temperaturer. Navnlig efter at man i de
senere Aar har lært at bringe de forskellige Luftarter i flydende
eller endog fast Tilstandsform, er man ved Hjælp af dem (idet
der ved deres Fordampning forbruges uhyre Kvantiteter af Varme)
bleven i Stand til hurtigt og simpelt at bringe Temperaturen over-
ordentlig langt ned, ja nær ned imod den Varmegrad, 273°,
ved hvilken alle Luftarter skulde være faste Legemer, og som man
regner som det absolute Nulpunkt. Dette Punkt er vel fun-
det ved Beregning af Luftarternes Rumfangsformindskelse ved
Afkøling, efter hvilken en ideel Luftarts Rumfang ved -F 2730
skulde være = o, men ved at lade flydende Brint fordampe har
man faktisk naaet en Temperatur paa -4- 2590 C, og nu tor nylig
er det lykkedes den hollandske Fysiker Onnes ved Fortætning af
Luftarten Helium til Vædske og paafølgende Fordampning at
naa ned til 268° eller kun 50 over det absolute Nulpunkt.
i) Om Solens Temperatur hersker der iøvrigt ret forskellige Anskuelser.