Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I2S
Vi har altsaa nu Midler i Hænde til efter Behag at undersøge
baade meget høje og overordentlig lave Temperaturers Indvirkning
paa de forskellige andre Energiformer og paa Materien, og der-
iblandt ogsaa paa de levende Væsener. Og det vil have en vis
Interesse i saa Henseende at betragte det levende i Forhold til
den livløse Natur.
Hvad denne sidste angaar, viser den følgende mærkværdige
Afhængighed af Temperaturen. Ved de laveste Temperaturer
gaar alle Naturprocesser i Staa: Stofferne indgaar ikke nogen ke-
misk Forbindelse med hinanden, deres saakaldte Affinitet er sat
ud af Spillet, og ingen Energiform udfører noget som helst Ar-
bejde. Alt er i den dybeste Hvile. Efterhaanden som Tempera-
turen stiger, er det, som Materiens Smaadele, Molekuler, Atomer,
Korpuskuler m. m., »vaagner« til »Liv«, d. v. s. begynder at be-
væge sig og omsætte sig med hinanden som Følge af almindelig
Energiudfoldelse. Den Hastighed, hvormed kemiske Processer for-
løber, stiger med Temperaturen, ofte proportionalt med denne eller
efter en bestemt (geometrisk) Progression (se'Fig. 84), indtil det Punkt
er naaet, ved hvilket de dannede Produkter ikke længere kan be-
staa som saadanne, men sønderdeles til endnu simplere Molekuler
eller i Atomer o. a. Smaadele af de paagældende Grundstoffer.
Mange fysiske Processer, som f. Eks. Legemers Udvidelse ved
Varmen og det dermed følgende Tryk, de er i Stand til at udøve,
følger i deres Afhængighed af Temperaturen lignende Love (se
nedenfor og Fig. 84).
Men her viser Livsprocesserne ofte tilsyneladende et andet
horhold. Vel er en vis Minimumstemperatur en nødvendig
Betingelse for, at de kan komme i Stand, og de begynder sjæl-
dent før ved Varmegrader omkring Vandets Frysepunkt (o°) —
enkelte dog allerede nogle Grader under dette — og ofte først
ved io°—120. De vokser derefter i Intensitet med Temperaturen
indtil et vist Punkt, Optimum, der kan ligge forskelligt for for-
skellige Funktioner, med enkelte Undtagelser1) dog mellem 200
og 40 °. Men naar dette Punkt er overskredet, svækkes de meget
hurtigt, indtil de helt hører op ved nogle faa Graders højere Tem-
peratur (deres Maksimum), der ikke just behøver at medføre
Bl. a. afviger i saa Henseende de saakaldte thermofile Organismer
(se S. 154) og visse Enzymprocesser, naar disse forløber udenfor Cellen
(se Fig. 84 Kurve 9 og Teksten S. 128—129).