Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
123 Livet i lange Tidsrum, skønt disse Væsener netop er Vanddyr. Ørkenerne eller Steder, der i længere Tid af Aaret er helt ud- tøriede, har en Fauna, der i flere Henseender ganske svarer til deres Flora. Saaledes beskytter f. Eks. visse Snegle sig ved i den tørre Tid at trække sig ind i deres Skal, lukke for den ved et for Luft og Vanddampe ganske uigennemtrængeligt Laag, indtil det atter i egner, og de derved vækkes til Live igen efter deres ganske dødlignende Dvale. — Endnu kan tilføjes, hvad der jo forøvrigt er alle bekendt, at for meget Vand ofte bliver en sikkert og hurtigt dræbende Fak- tor for mange Organismer (Død ved Drukning). Men her er det dog i de fleste Tilfælde indirekte, sekundære, Virkninger af Å andet, der medfører Døden, for Landorganismernes Vedkommende i første Række Iltmangel, fordi deres Aandedrætsredskaber (Lun- gei, Tracheer o. 1.) ikke er i Stand til at udskille den fornødne Mængde Ilt af Vandet. Hvor denne Evne er til Stede, som f. Eks. hos de fleste Luftplcinters Bln.de og grønne Skud, ser man, at de ofte i nogen Tid kan leve nedsænkede i Vand, og at de ogsaa af Vandet kan optage den for deres Kulstofernæring nød- vendige Mængde Kulsyre (Assimilationsforsøg med Blade nedsæn- kede i Vand, se senere). 2. Varme. Varmen er en af de Former for Energi, der griber dybest ind i alle Naturprocesser, og som endogsaa virker fra Klode til Klode (se S. 145 o. f.). Jorden har vel en vis Egen varme, og dens Indre er endnu end- ogsaa en flydende, glødende, sandsynligvis tildels luftformig, Masse, saaledes som den tidligere har været det helt igennem. Men efter- hånden afkøles den, idet der bestandig gaar Varme bort ved Ud- stråling til Verdensrummet, hvorved stadig mere og mere af Jord- skorpen størkner. Og denne Afkøling vilde skride endnu hur- tigere frem, hvis Jorden ikke samtidig modtog betydelige Mæng- der af Varme med de Straaler (Lys- og Varmestraaler), der ud- gaar til den fra Solen. Overfladetemperaturen i Jord, Vand og Luft er da ogsaa aldeles overvejende betinget af Solvarmen, og derfor bliver paa Grund af de forskellige Vinkler, hvorunder Sol- strålerne rammer forskellige Egne af Jorden, disses Temperatur saa vekslende. Hvad der af Varme ledes fra Jordens Indre til dens Overflade, er ganske forsvindende herimod.