Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

139 saa maa disse vist ogsaa med Rette henregnes til den Kategori af levende Væsener, hvem Kulden som saadan ikke kan gøre det af med. Hos disse særlig kolde Egnes Planter finder man end ikke noget ydre Beskyttelsesmiddel mod Kulden. Hvad de har af den Art, er deres Protoplasmas utrolige Modstandskraft overfor de lave Tem- peraturer, og hvorpaa denne beror, derom ved vi foreløbig intet. Men i flere andre I ilfælde har man kunnet paapege direkte Be- skyttelsesmidler mod Kulden. Det er saaledes for nylig vist af den svenske Botaniker Bengt Lidforss, at naar vore stedsegrønne Planter taaler den nordiske Vinters Kulde, hænger dette sammen med deres Indhold af Sukker i Cellerne, idet, som han har paavist ved Forsøg med Æggehvideopløsninger, en Tilsætning af Sukker forskyder nedad den Temperatur, ved hvilken Æggehvide- stofferne — og da ogsaa Protoplasmaets — løber sammen. Og Planter, der ellers er overordentlig følsomme for Afkøling, kan hærdes derimod, naar de i Forvejen har været hensatte i en Sukker- opløsning og har optaget en Del deraf i deres Celler. Herved kan ogsaa Foraarsfrostens ødelæggende Virkning paa mange Planter forklares. Med den stigende Temperatur i Foraarsmaanederne bliver Planternes Beholdning af Sukker ofte for en stor Del om- dannet til Stivelse, og de mister derved deres Beskyttelsesmiddel mod Nattefrosten. At Polardyrene er beskyttede mod Kulden ved deres tykke Pels eller et tykt Fedtlag (Spæk) under Huden, er en saa be- kendt Sag, at det blot behøver lige at nævnes. Og hvorledes en Mængde Planter i deres Voksemaade, i Knopdække o. 1. har Beskyttelsesmidler mod Kuldens indirekte skadelige Virkninger navnlig mod Udtørring, vil vi senere vende tilbage til. Endnu skal kun tilføjes, at man staar ufbrstaaende overfor det Faktum, at Kulde virker saa forskelligt paa forskellige Organis- mer, og at man er ret uenig om, hvorledes Kuldedøden egentlig skal forklares, naar den først indtræder ved Temperaturer langt under Frysepunktet. Nogle mener, at det er den ved Isdannelsen fremkaldte Udtørring af Protoplasmaet, der er det egentlig farlige ved Kuldens Virkning, fordi Organismen ikke taaler Udtørring som saadan. Men i nogle Tilfælde- ser vi f. Eks., at Planter godt kan taale at fryse, skønt de er meget ømtaalelige overfor Udtør- ring. I selve Udtørringen synes Organismerne, for saa vidt de taaler denne, at have et Beskyttelsesmiddel mod forskellige skade-