Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

140 lige Paavirkninger. I hvilken Grad den modvirker Isdannelsens farlige Indflydelse er jo umiddelbart indlysende, men dette kan dog ikke alene være Forklaringen paa de udtørrede Organismers Modstandskraft overfor lave Temperaturer. Spørgsmaalet om Kuldedøden er derfor ret indviklet og maa sandsynligvis besvares forskelligt for de forskellige Organismers Vedkommende. Men som sikkert virkende, dræbende Middel, f. Eks. overfor Mikroorganismer, er Kulden ikke stort bevendt. Den kan vel standse Livsprocesserne og derved virke konserverende, men saa snart den afløses af højere Temperaturer, vaagner Bakterier o. 1. op paany og fortsætter med usvækket Kraft deres Livsvirksomhed. At sterilisere, d. v. s. dræbe alle Smaakim af Bakterier, Svampe osv., ved Kulde lader sig derfor ikke gøre. Men hertil har vi i de høje Temperaturer et hurtigt og sikkert virkende Middel. Høje Temperaturer. I langt højere Grad end ved de lave Temperaturer spiller Vandholdigheden ind i Organismernes Mod- standskraft overfor højere Varmegrader end dem, ved hvilke de almindelige Livsfunktioner foregaa , saaledes at jo større Vand- indholdet er, des større Fare bliver der for Livet. Og ganske tilsvarende bliver Forholdet, om man anvender «tør« eller »fugtig Varme«, d. v. s. opvarmet Luft eller varme vandige Væsker og Dampe, der under Opvarmningen henholdsvis udtørrer eller forøger Vandholdigheden i den levende Organisme. De allerfleste levende Celler, der i vandholdig, livsvirksom Tilstand udsættes for hurtigt stigende Temperaturer, dør allerede, naar de i nogle Timer eller mindre udsættes for c. 500 Varme. I en Række Forsøg, som O. Butschli anstillede for at under- søge Temperaturens Indflydelse paa Aandedrættet hos Kakerlak- ker, angiver han, ligesom Hugo Schulz, der i samme Øjemed eksperimenterede med Frøer, at disse Dyr allerede ved 33 °—3 5 0 C døde efter ganske kort Tids Forløb, Frøerne efter forudgaaende Krampeanfald. Under de paagældende Forsøg var Dyrene udsatte for Opvarmning gennem Luften, men de antog i deres Legeme hurtigt Luftens Temperatur, saa at Forskellen for Frøernes Ved- kommende, hvis Legemstemperatur direkte kunde maales, kun an- drog i det højeste 1 0 (lavest for Legemstemperaturen). — At an- dre koldblodige Dyr, som Slanger og Firben, der netop ynder solbeskinnede Steder, i nogen Tid kan taale adskilligt højere Tem- peratur, er utvivlsomt, og der foreligger ogsaa Iagttagelser for, at Temperaturen i Safterne af Ørkenplanter eller Planter, der vokser