Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Andre Forsøg af Dreyer, tildels i Forbindelse med Jansen, og
af Kolster har givet os vigtige Oplysninger om Lysets Indvirk-
ning paa højere Dyrs sensibiliserede Væv. Disse Forskere har
som Forsøgsobjekter anvendt Kaniner, Mus og Frøer, som fik ind-
sprøjtede en ellers uskadelig Dosis af en Erythrosinopløsning,
hvorefter man belyste enten Øret (paa Kaninen), et Stykke af den
afhaarede Hud (af Mus), Tungen (paa Frøer) eller Halen (af
Haletudser). Og alle disse Dyr blev nu i saa høj Grad paavir-
kede af Lyset, at dette selv efter ganske kort (nogle Minutters)
Indvirkning fremkaldte de alvorligste Forstyrrelser eller endogsaa
Drab af Vævsbestanddele i saadanne Dybder, hvortil kun de røde,
gule og grønne Straaler er i Stand til at trænge (se S. 170). Paa
Frøtungen, der kunde belyses lokalt paa et lille Omraade af 1/4 X
1/2 ctm.’s Størrelse, kunde man endogsaa følge Forandringerne di-
rekte under Mikroskopet, og som almindeligt Resultat af-alle disse
Forsøg kan der da angives følgende:
Først indtræder der en Udvidelse af Blodkarrene og en
forøget Blodtilstrømning (Hyperæmi) til disse, dernæst Ud-
træden af Blodserum (serøs Infiltration) i Vævene, samtidig
med at der dannes Blodpropper i Haar karrene og de
mindre Kar. Senere begynder de hvide Blodlegemer at
vandre ud af Karrene, de røde at falde hen, alt imens Blod-
farvestoffet i Blodpropperne antager en grønligbrun
eller grønlig Farve, og Blodvæsken siver ud igennem Kar-
væggene. Det belyste Sted kan svulme stærkt op, gaa i
Betændelse og Cellerne i Hud-, Muskel- og Kirtelvæv dø (ved
Nekrose). Ødelæggelsen kan med andre Ord blive fuldstændig,
omend som oftest begrænset til de netop belyste Steder, og strække
sig til betydelige Dybder, fordi de rødgule Straaler kun i for-
holdsvis ringe Grad absorberes af de overfladiske Cellelag; men
da den i Reglen ikke synes at gaa ud over Nervevævet, er den
af en forholdsvis godartet Karakter,-'saa Organismen efter Belys-
ningens Ophør vil være i Stand til efter kortere eller længere
Tids Forløb at reparere Skaden ved Nydannelser og Fjærnelse af
de ødelagte Vævsbestanddele.
Hvor Forsøgsobjekterne ikke var sensibiliserede, var Lysvirk-
ningerne vel af en lignende Art som ovennævnte, men dog af
en langt mere overfladisk Karakter, og dette kunde da ogsaa let
bringes i Overensstemmelse med det Faktum, at de da næsten