Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
udelukkende fremkaldres af de ultraviolette Straaler, der jo slet
ikke formaar at trænge i Dybden.
Dreyer og Jansen har endvidere vist, at de omtalte Lysvirk-
ninger virkelig bestaar i en direkte Paavirkning af de belyste Væv
og ikke sekundært fremkaldes gennem Nervereaktioner: ti Over,
skæring af sympatiske, vasomotoriske eller sensitive Nervetraade
paa Kaniner havde ikke nogen paaviselig Indvirkning paa Lys-
reaktionernes Indtræden og Forløb.
Lignende Fænomener som de her ved Kunst fremkaldte er jo
forøvrigt vel kendte fra det daglige Liv. Naar Folk om Foraaret
eller paa klare Sommerdage pludseligt udsættes for meget stærkt
Lys, eller hvis de under Bjærgvandringer o. 1. naar op i Højder,
hvor Sollyset er meget rigere paa ultraviolette Straaler end i Højde
med Havets Overflade, faar de ofte en lettere eller alvorligere Be-
tændelse i Huden, der paa særlig sarte og udsatte Steder, f. Eks.
Læberne, kan gaa over i smertende Saar; og efter et saadant Lys-
bad vil man tillige ofte se, at de overfladiske Hudcellelag ligefrem
dræbes og skaller af. En nærmere Undersøgelse vil endvidere
vise en stærk Udvidelse af de overfladiske Haarkar, som kan holde
sig længe efter den stærke Belysnings Ophør og fremtræde som
en Rødme (et Erythem) i Huden.
Men der vil saa tillige i Reglen ogsaa optræde et særligt Farvestof
(Pigment) i Hudcellerne, det, der giver solbrændte Mennesker
deres brunlige Lød, og som i sine Ekstremer bl. a. forlener Ne-
grene med deres sorte Hudfarve. Saa snart dette Farvestof er
dannet, viser Huden sig at have langt større Modstandskraft mod
Lysstraalerne end før, idet Pigmentet ved Absorption af de skade-
lige Straaler hindrer disse i at trænge i Dybden. Paa lignende
Maade fungerer selve Hudvævene med deres Haar-, Fjer- og Skæl-
beklædning og desuden Blodfarvestoffet, hvorfor, som før nævnt,
de blaa-ultraviolette Straaler paa normale (ikke sensibiliserede)
højere Dyr kun har en ganske overfladisk direkte Virkning.
Men det siger sig selv, at de Organismer, der kun bestaar af
en enkelt Celle, maa være langt mere udsatte for Lysstraaler-
nes skadelige Virkning end de flercellede, med mindre de, som
de med Bladgrønt o. 1. Farvestoffer udstyrede encellede Alger, ud-
nytter Lyset til Kulsyreassimilation og netop i de samme Farve-
stoffer har udmærkede Beskyttelsesmidler mod de skadelige Straa-
ler. Hvor saadanne ikke findes, som hos Bakterier, mange
Svampe, Infusionsdyr, Amøber o. 1., hvis Celle som oftest er