Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
176 udelukkende fremkaldres af de ultraviolette Straaler, der jo slet ikke formaar at trænge i Dybden. Dreyer og Jansen har endvidere vist, at de omtalte Lysvirk- ninger virkelig bestaar i en direkte Paavirkning af de belyste Væv og ikke sekundært fremkaldes gennem Nervereaktioner: ti Over, skæring af sympatiske, vasomotoriske eller sensitive Nervetraade paa Kaniner havde ikke nogen paaviselig Indvirkning paa Lys- reaktionernes Indtræden og Forløb. Lignende Fænomener som de her ved Kunst fremkaldte er jo forøvrigt vel kendte fra det daglige Liv. Naar Folk om Foraaret eller paa klare Sommerdage pludseligt udsættes for meget stærkt Lys, eller hvis de under Bjærgvandringer o. 1. naar op i Højder, hvor Sollyset er meget rigere paa ultraviolette Straaler end i Højde med Havets Overflade, faar de ofte en lettere eller alvorligere Be- tændelse i Huden, der paa særlig sarte og udsatte Steder, f. Eks. Læberne, kan gaa over i smertende Saar; og efter et saadant Lys- bad vil man tillige ofte se, at de overfladiske Hudcellelag ligefrem dræbes og skaller af. En nærmere Undersøgelse vil endvidere vise en stærk Udvidelse af de overfladiske Haarkar, som kan holde sig længe efter den stærke Belysnings Ophør og fremtræde som en Rødme (et Erythem) i Huden. Men der vil saa tillige i Reglen ogsaa optræde et særligt Farvestof (Pigment) i Hudcellerne, det, der giver solbrændte Mennesker deres brunlige Lød, og som i sine Ekstremer bl. a. forlener Ne- grene med deres sorte Hudfarve. Saa snart dette Farvestof er dannet, viser Huden sig at have langt større Modstandskraft mod Lysstraalerne end før, idet Pigmentet ved Absorption af de skade- lige Straaler hindrer disse i at trænge i Dybden. Paa lignende Maade fungerer selve Hudvævene med deres Haar-, Fjer- og Skæl- beklædning og desuden Blodfarvestoffet, hvorfor, som før nævnt, de blaa-ultraviolette Straaler paa normale (ikke sensibiliserede) højere Dyr kun har en ganske overfladisk direkte Virkning. Men det siger sig selv, at de Organismer, der kun bestaar af en enkelt Celle, maa være langt mere udsatte for Lysstraaler- nes skadelige Virkning end de flercellede, med mindre de, som de med Bladgrønt o. 1. Farvestoffer udstyrede encellede Alger, ud- nytter Lyset til Kulsyreassimilation og netop i de samme Farve- stoffer har udmærkede Beskyttelsesmidler mod de skadelige Straa- ler. Hvor saadanne ikke findes, som hos Bakterier, mange Svampe, Infusionsdyr, Amøber o. 1., hvis Celle som oftest er