Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

193 Aandedrættet ikke paavirkes synderligt herar, efter nogen Tids Forløb gaa til Grunde. Dyr skal endogsaa kunne holde sig i Live i atmosfærisk Luft, der er sammenpresset til 15 Atmosfærer, men anbringes de i ren Ilt under 3 Atmosfærers Tryk, dør de mærke- ligt nok hurtigt under Kvælningsfænomener som ved Iltmangel. Bliver Lufttrykket pludseligt formindsket, f. Eks. hvis man pumper Luften ud af en Glasbeholder, i hvilken man har anbragt en Mus, vil man kunne se denne sprænges paa Grund af det stærke indre Tryk, der da ikke faar Tid til at udligne sig med det ydre, men ved langsommere Forandringer er det sikkert og- saa i første Række Formindskelsen af den disponible Iltmængde, der gør sig gældende. Enhver, der har foretaget Bjærgbestignin- ger, vil allerede ved en c. 2000 Meters Højde have mærket, hvor- ledes Aandedræt og Puls bliver hurtigere, for at Blodet kan for- synes med den fornødne Iltmængde, og Folk med Hjærtefejl taaler som oftest slet ikke at færdes i den tynde Luft. Imidlertid kan Mennesker med normalt Hjærte gaa langt højere til Vejrs. Sam- ledes er Amerikas højeste Bjærgs, Aconcaguas’ Top (7040 Meter), besteget 2 Gange (i 1897 og 1906); en Dame, Fru Bulloch- Workmann, naaede med to Førere i 1906 op til 7056 Meters Højde i Himalaya-Kæden, og i 1907 satte to Normænd, Studen- terne Rubenson og Monrad Aas, den hidtidige Rekord for Bjærgbestigning ved at naa op paa Bjærget Kabru i Himalaya til en Højde af 7306 Meter. Men herfra er der endnu et godt Stykke til Toppen af Jordens højeste maalte Bjærg, Himalaya- Toppen Gaurisankar, der skal være 8840 Meter høj, og det er vist tvivlsomt, om noget Menneske nogensinde til Fods vil kunne naa derop. — Efter Wieler og Jaccard skal forskellige Blomster- planter have to Lufttryksoptima for Vækst, foruden det før nævnte ved over 21/2 Atmosfærer et andet ved c. 100—200 Millimetres Kvægsølvtryk. Vel synes Dyr (og Mennesker?) i nogen Tid at kunne tåale en Formindskelse af Lufttrykket til c. 1/3 af det normale, men hvor skæbnesvangert dette kan blive, viser en Ballonfart, som Tissandier, Sivel og Spinelli foretog fra Paris i 1875. De tre Mænd, der medførte Ilt til Indaanding, havde selvregi- strerende Apparater, der viste, til hvilken Højde de var komne, med sig, og deres Opstigning forløb paa følgende Maade. Ved 7000 Meters Højde var der endnu intet i Vejen med dem, men ved 7^00 Meter følte de en tiltagende 13