Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Svækkelse og Apathi, der snart steg til fuldstændig Lammelse, skønt de endnu var ved klar Bevidsthed. Vilkaarlige Bevægelser kunde de ikke mere udføre, og heller ikke kunde de benytte Tun- gen til at tale med. Ved 8000 Meter tabte Tissandier Bevidst- heden. Da Ballonen var dalet til 7059 Meter, vaagnede han igen. Nu kastede Spinelli Sand ud, for at Ballonen ikke skulde falde for hurtigt, men derefter steg den igen, og alle tre tabte Bevidst- heden. Da Tissandier atter vaagnede ved 6000 Meter, var begge hans Ledsagere døde, og han selv havde for bestandig mistet Hø- relsen. Ballonens Instrumenter viste imidlertid, at de havde været oppe paa en Højde af 8500 Meter eller betydeligt over en dansk Mil. Den 4. Decbr. 1894 naaede imidlertid Berson i Ballon op til 9150 Meter og undgik ved Hjælp af komprimeret Ilt ethvert Ildebefindende, men da han den 31. Juli 1901 sammen med en Ledsager satte den hidtidige Rekord for Luftopstigning ved at naa op til 10300 Meters Højde, havde begge Luftskipperne dog været bevidstløse i denne Højde. Hvad der foruden de her beskrevne Symptomer forøvrigt ka- rakteriserer den tynde Lufts Indflydelse paa Organismen, er — ved de pludselige Forandringer — bl. a. en Tilbøjelighed til Blød- ninger paa Grund af Overtrykket inde i Vævene. Hos Dyr og Mennesker, der lever i Højlandene, skal Blodets Indhold af røde Blodlegemer, der fungerer som Overførere af Luftens Ilt under Aandedrættet, være betydeligt større end hos dem, der færdes i Lavlandene, og hos et Individ, der herfra flytter op i Bjærgene, skal Mængden af Blodlegemer efter nogle Maaneders Forløb for- øges i tilsvarende Grad. Naar næppe andre Organismer end Mennesket naar saa højt som de omtalte Bjærgbestigere og Luftskippere (Fugle som Kon- doren skal dog kunne stige til lignende Højder), er det, fordi andre Faktorer end den tynde Luft, og da navnlig den lave Tempe- ratur, som hersker i disse Højder, sætter en Grænse herfor. Selv under Ækvator er jo Bjærge paa 4—5000 Meter bedækkede med evig Sne, og mange andre klimatiske Faktorer end Varmen, som det stærke paa blaa-ultraviolette Straaler rige Sollys, den store Lufttørhed og hastige Fordampning, den voldsomme Udstraaling m. m. frembyder yderst ugunstige Kaar for Livets Udfoldelse. Men saa højt oppe som paa Toppen af Finsteraarhorn (4275 Meter) har man dog fundet en blomstrende Plante (Ranunculus glacialis), i Vest-Thibet vokser en anden Blomsterplante (Saussurea tridactyla)