Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

204 faste Dele, og mange Bevægelser af fastsiddende Plantedele (Blad- stilke, Støvdragere o. 1.) udføres ved Forøgelse af Saftspændingen paa den ene Side af det bevægelige Organ samtidig med en For- mindskelse paa den anden Side. En Celles saftspændte (turgescente) Tilstand kan ophæves ved at lægge den i en Opløsning af større osmotisk Spænding, end den selv har. Herved trækkes der Vand ud af Cellen, den slappes, trækker sig sammen, og der indtræder, hvad man kalder Plasmo- lyse. Men det er ogsaa kun levende Celler, der kan plasmoly- seres, og derfor har man heri ofte et bekvemt Middel til at afgøre, om Celler er levende eller ej. * Bevægelser fremkaldte ved Tilstandsændringer. A. Ved Ændringer i Stoffernes, særlig Vandets, Tilstandsform. Overgangen mellem de 3 Tilstandsformer — fast, flydende og luftformig —, hvori Materien kan optræde, betegner saa gennemgribende Ændringer i det enkelte Stofs fysiske Egenskaber, at de ikke alene giver sig paafaldende synlige Udslag, men ogsaa er forbundne med en omfattende Energiomsætning, under hvilken enten Varme overføres i mekanisk Energi eller denne i Varme. Dette kan med andre Ord ogsaa udtrykkes saaledes, at Molekuler- nes Bevægelser i et Stof bliver intensivere ved Overgangene fast— flydende—luftformig, hvorunder der forbruges Varme, men aftager under Tilstandsændringer i modsat Retning, der ledsages af Varme- frigørelse. En særlig biologisk Interesse har i saa Henseende Ændringerne i Vandets Tilstandsform — fra Is til draabeflydende Vand og Vanddampe eller omvendt — fordi disse til Stadighed finder Sted i den Vandbeholdning, der findes paa vor Klode, og dette Stof jo i saa stort Omfang benyttes af de levende Væsener. Det bliver forøvrigt udelukkende dette, vi her skal beskæftige os med under Synspunktet Tilstandsformens Betydning som mekanisk Faktor1). Og naar disse Ændringer foregaar i Vandet baade udenfor og Saadanne Fænomener som Æggehvidestoffernes Koagulation, Størkningen af forskellige flydende Forbindelser eller Udkrystalliseringer af opløste Stoffer har større Interesse i anden Sammenhæng, hvor de ogsaa lejlig- hedsvis er bievne (S. 139, 143, 172) eller vil blive berørte.