Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

205 indeni Organismerne, faar de den største — saavel indirekte som direkte — Betydning for disse. Medens de fleste andre Legemer udvider sig ved stigende Temperatur og nogenlunde proportionalt med denne, er der den Mærkværdighed ved Vandet, at det har sin største Vægtfylde (o: sit mindste Rumfang) ved 40 og herfra udvider sig baade ved Opvarmning og Afkøling Og naar det gaar over fra flydende til fast Tilstand (under Frysningen), forøger det pludseligt, som nævnt S. 187, sit Rumfang fra c. 9 til 10 (Isens Vægtfylde er 0,92) under Udfoldelsen af en vældig mekanisk Energi. Under Frysningen af Vandet ude i Naturen vil af den Grund for det første Overfladevandet fryse (ved c. o°) før Bund- vandet (paa 40), og under Optøningen af en bundfrossen Sø, der foregaar fra oven, vil det indtil 40 opvarmede Vand kunne synke til Bunds, saa Bundisen pludselig hæver sig og river indefrosne Dyr og Planter med sig i Vejret. Og naar Vandet fryser i den fugtige Jord, vil Planternes fine Rødder kunne rives over, hvilket især bliver skæbnesvangert for dem under Nattefrost i Foraarstiden, da Rødderne er begyndte at vokse; Vintersæden lider bl. a. hyp- pigt herunder. — Dernæst vil Frysningen af Vand i Sprækker og Revner kunne fremkalde Sprængninger af Klipper, med ledsagende Jordskred, der igen kan løsrive, ihjelslaa og begrave talrige Dyr og Planter, foruden at saadanne Fænomener i Tidens Løb kan bevirke omfattende Ændringer i Jordens Niveauforhold (i Bjærg- egne). Sammenfrysninger af den paa Bjærgene faldne Sne fører som bekendt til Gletscherdannelser med Moræneaflejringer o. 1. Og endelig er Vandets Frysning en af de vigtigste Faktorer til Befordring af Forvitringen i Jordskorpen (se S. 235), idet Mineralier herved me- kanisk sønderdeles og derigennem lettere angribes af det flydende Vand, af Kulsyre m. m., der bringer Plantenæringsstofferne i op- løselig, disponibel, Tilstand, foruden at den forbedrer Kulturjor- dens fysiske Tilstand ved at gøre den skør og porøs. Paa denne Maade bliver Vinterfrosten ofte til stor Gavn for den kommende Sommers Vegetation. Paa den anden Side kan Isens og Sneens Smeltning under Foraars- og Sommersolens Indvirkning ogsaa gøre stor Ra- vage mellem de levende Væsener ved den mekaniske Virkning, den udøver. Det er jo hovedsageligt den, som de naturlige Vand- løb paa Jorden skylder deres Oprindelse, og idet disse med stor Kraft baner sig Vej ned ad Bjærgenes Sider, eroderer de Torden