Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2. Livløst og levende.
Det levendes Udbredelse i Naturen. Tilknytning til Stof. Uorganisk og organisk.
Kunstig Fremstilling af organiske Stoffer.
Af alt det materielle paa vor Klode indtager det levende, Or-
ganismerne, kvantitativt kun en meget ringe Del. Sandsynligvis
er det ligesaa paa andre Kloder, hvor der kan være Tale om Liv.
Men flere Himmellegemer vil overhovedet ikke kunne huse levende
Væsener — i hvert Fald ikke af den Slags, der findes paa Jor-
den . saaledes f. Eks. Solen, fordi den endnu er glødende paa
sin Overflade, eller Maanen, da denne sandsynligvis hverken fører
Luft eller Vand, og Temperaturen paa den svinger mellem i det
mindste 150 0 og 150 0 C, eftersom den er belyst af Solen
eller ej. Paa Planeter som Mars og Venus kunde der vel være
Tale om Liv, da der paa dem baade findes Luft og Vand, og
Temperaturen ogsaa indskrænker sig til at svinge mellem de Yder-
punkter, indenfor hvilke levende Væsener af den Natur, vi kender
dem, kan eksistere. Derimod kan der ikke være Tale om, at saa-
danne skulde kunne findes paa de yderste Planeter i vort Solsy-
stem som Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, og næppe heller
paa den inderste, Merkur, der stadig vender samme Side mod
Solen, alene af den Grund, at Temperaturforholdene paa alle disse
Kloder vilde hindre Livsfunktionernes Udfoldelse. Men muligvis
kan der paa Kloder, hørende til andre Solsystemer, herske saa-
danne Naturforhold, at der meget vel vil kunne trives levende
Væsener paa dem.
Paa vor Klode, Jorden, er de levende Væsener indskrænkede
til at fæides paa den alleryderste Overflade af den faste Jordskorpe.
I ganske ringe Dybder af denne — højst nogle faa Meter —
findes der (naar undtages Huler og Miner) absolut intet Liv, og
stiger vi til Vejrs, op i Luften eller blot op paa de højeste Bjærg-
tinder, udslukkes Livet ogsaa lidt efter lidt, fordi de almindelige
Livskrav her ikke kan opfyldes. De evige Snemarker ved Jordens
Poler er dertil uhyre tyndt befolkede med Organismer, medens
det rigeste Liv udfolder sig i den Del af den tropiske Zone, hvor
der hersker en passende Fugtighed; her bliver Jordens vderste
Skal næste helt levende.
Det skal dog indskydes, at saa godt som alle Søer 00 Have
selv oppe ved Polerne og indtil de største maalte Dybder, huser