Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
2. Livløst og levende. Det levendes Udbredelse i Naturen. Tilknytning til Stof. Uorganisk og organisk. Kunstig Fremstilling af organiske Stoffer. Af alt det materielle paa vor Klode indtager det levende, Or- ganismerne, kvantitativt kun en meget ringe Del. Sandsynligvis er det ligesaa paa andre Kloder, hvor der kan være Tale om Liv. Men flere Himmellegemer vil overhovedet ikke kunne huse levende Væsener — i hvert Fald ikke af den Slags, der findes paa Jor- den . saaledes f. Eks. Solen, fordi den endnu er glødende paa sin Overflade, eller Maanen, da denne sandsynligvis hverken fører Luft eller Vand, og Temperaturen paa den svinger mellem i det mindste 150 0 og 150 0 C, eftersom den er belyst af Solen eller ej. Paa Planeter som Mars og Venus kunde der vel være Tale om Liv, da der paa dem baade findes Luft og Vand, og Temperaturen ogsaa indskrænker sig til at svinge mellem de Yder- punkter, indenfor hvilke levende Væsener af den Natur, vi kender dem, kan eksistere. Derimod kan der ikke være Tale om, at saa- danne skulde kunne findes paa de yderste Planeter i vort Solsy- stem som Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, og næppe heller paa den inderste, Merkur, der stadig vender samme Side mod Solen, alene af den Grund, at Temperaturforholdene paa alle disse Kloder vilde hindre Livsfunktionernes Udfoldelse. Men muligvis kan der paa Kloder, hørende til andre Solsystemer, herske saa- danne Naturforhold, at der meget vel vil kunne trives levende Væsener paa dem. Paa vor Klode, Jorden, er de levende Væsener indskrænkede til at fæides paa den alleryderste Overflade af den faste Jordskorpe. I ganske ringe Dybder af denne — højst nogle faa Meter — findes der (naar undtages Huler og Miner) absolut intet Liv, og stiger vi til Vejrs, op i Luften eller blot op paa de højeste Bjærg- tinder, udslukkes Livet ogsaa lidt efter lidt, fordi de almindelige Livskrav her ikke kan opfyldes. De evige Snemarker ved Jordens Poler er dertil uhyre tyndt befolkede med Organismer, medens det rigeste Liv udfolder sig i den Del af den tropiske Zone, hvor der hersker en passende Fugtighed; her bliver Jordens vderste Skal næste helt levende. Det skal dog indskydes, at saa godt som alle Søer 00 Have selv oppe ved Polerne og indtil de største maalte Dybder, huser