Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

20 Skønt hele den følgende Fremstilling skal tjene til at give et saadant Billede af Livet og forsøge at bringe en om end ufuld- kommen Forstaaelse af nogle af de vigtigste Livsprocesser, skal vi straks her, for at give et Slags foreløbigt Overblik over, en Orientering i, det ret indviklede Spørgsmaal, kort fremhæve nogle af Livets Særkendemærker og paapege Vanskelighederne ved ved Hjælp af disse at adskille det levende fra det livløse. Claude Bernard siger, at det levende kan karakteriseres ved i. en bestemt Organisation, 2. dets Evne til Forplantning, 3. dets Stofskifte, 4. dets Udvikling og 5. derved, at det hører op med Døden. Hertil kan nu nok med Rette føjes andre karakte- ristiske Ejendommeligheder som Bevægelses- og Tilpasnings- evne, og vi skal da kortelig gennemgaa hver enkelt af disse. 1. Organisationen, den finere Bygning eller Strukturen i det levende Stof, synes at være af en særegen Art. Dog ikke saaledes at forstaa, at det er den kemiske Sammensætning, det her kommer an paa. Ti det levende kan dø, uden at det — efter al Sandsynlighed — behøver at forandre kemisk Sammensætning, og man kan kunstigt lave Forbindelser, der i kemisk Henseende er ganske identiske med dem, der forekommer i den levende Organisme. Det er derimod sikkert den fysiske, rumlige Struk- tur, der hos det levende er af en egen Art og udmærker sig ved sin Mangel paa Ligevægt indenfor de enkelte Smaadele, Mole- kulerne. I disse befinder Atomerne eller endnu mindre Dele, Korpuskulerne, sig, mener man, i hæftige Svingninger, saa der er en stærk Tilbøjelighed til Henfald og til stadig Dannelse af nye Grupperinger. Derfor forandrer det levende Stof sig uaflade- ligt under Livsvirksomheden, ligesom under Paavirkning af en vis Spændkraft, der slappes og ophører, naar Døden indtræder, og dermed Strukturen for bestandigt ødelægges. Men i den livløse Natur er der dog, selv i de tilsyneladende mest bestandige Forbindelser, heller ikke absolut Ligevægt og Ro. Ogsaa her er der Henfald og Forandringer, hvorpaa Forvitringen af Jordskorpens faste Masse i Tidens Løb er et slaaende Eksem- pel; kun gaar det her som Regel meget langsommere under de almindelig givne Naturforhold. —• Forskellen i Organisation og i Smaadelenes Svingningshastighed mellem livløst og levende er Æggehvideforbindelser« (Allg. Physiologie IV. Aufl. (1903’ p. 145); men nogen egentlig Forklaring er dette dog næppe.