Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
da maaske nærmest en Gradsforskel, men hvorpaa denne beror,
derom ved vi foreløbig intet.
2. Det ejendommelige Stofskifte, der foregaar i den levende
Celle, er en meget sammensat Fremtoning, hvis enkelte Stadier
vi ikke ved luid Besked om, men for hvilket vi dog er i Stand
til at drage nogle Hovedlinjer. Det levende Stof har en mærk-
værdig Evne til at optage livløst, ja ofte rent uorganisk, Stof i
sig, assimilere det og gøre det levende. Dette sker under al
Ernæringsvirksomhed, og denne Proces tjener dels til at skaffe
byggemateriale til Forøgelse af den levende Stofmasse, dels til
at frembringe Kraft (Energi), idet enten noget af det optagne
Stof tjener som en Slags Brændsel, ellet det træder i Stedet for
den Del af det levende Stof, der maa undergaa lignende For-
andringer. Den Del af Stofskiftet, der bestaar i Næringsoptagelse
og Assimilation, er da i Virkeligheden en Slags Skabelsesakt, en
Overgang fra livløst til levende, hvis finere Mekanik vi desværre
slet ikke forstaar og derfor heller ikke er i Stand til kunstigt at
gøre efter. Men samtidig foregaar der altid den modsatte Proces,
en Hendøen, Destruktion, af levende Stof, der ikke bestaar alene
i en Strukturforandring, men ogsaa i kemiske Omdannelsespro-
cesser, hvorved der opstaar Stoffer, som det levende skiller sig
af med. Slutningsprodukterne af saadanne Omdannelser er f. Eks.
den Kulsyre, der udskilles ved Aandedrættet, eller de Stoffer, det
dyriske Legeme udsondrer med Urinen.
3. Nær forbunden med Stofskiftet, som Lysudvikling kan
være knyttet til en Forbrænding, er et Energiskifte, en
Kraft veksel, der ogsaa ofte er af en ejendommelig Art i den
levende Organisme. Denne er i Virkeligheden at betragte som
en Transformator, der kan overføre de forskellige Energiformer
i andre. Naar Solen f. Eks. skinner paa de grønne Planter, om-
former disses bladgrøntførende levende Stof Lysenergien til kemisk
Energi, der nedlægges og opmagasineres i organiske Stoffer, som
Planten samtidigt danner af de uorganiske Forbindelser, Kulsyre
og Vand. Dette er en for Planterne og alt levende overordentlig
vigtig Ernæringsproces, som vi udførligt senere kommer tilbage
til, men denne er kun Indledningen til en lang Række andre
Energiskifteprocesser, idet den kemiske Energi i de organiske
Stoffer enten i Plantens eget Legeme eller i de Dyrs, der ernærer
sig af den paagældende Plante, omsættes snart til Varme, snart
til mekanisk Kraft (Bevægelse), eller til psykisk Energi, for saa