Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
vidt en saadan eksisterer som en speciel Energiform, osv. Og
alle disse Omsætninger foregaar ganske lovmæssigt, i bestemte
Forhold, efter Ækvivalentloven, saaledes at en vis Mængde Energi
i een Form altid svarer til en bestemt Mængde Energi i en anden
Form.
Medens selve Stofoptagelsen og Assimilationen af Nærings-
stoffer vistnok ikke kan analogiseres med nogen tilsvarende Pro-
ces i den livløse Natur, finder vi der let noget, der svarer til
Stofnedbrydningen (i de almindelige Forbrændingsprocesser) og
til Energiskiftet, paa hvilken vi har talende Eksempler i' Damp-
maskinen og Dynamoen eller i de spontane Bevægelser, som for-
skellige Stoffer under deres Kredsløb i Naturen foretager: Van-
dets Fordampning og den dermed forbundne Transport af Vand-
molekulerne op i Luften skyldes saaledes en Omsætning af Sol-
lysets og Solvarmens Energi i Bevægelse. Men Organismerne
er rigtignok ganske særlig fint og sindrigt byggede Krafttransfor-
mationsmaskiner, og denne Egenskab hos dem er noget over-
ordentlig ejendommeligt for det levende, der absolut bør medtages,
hvor det gælder om at karakterisere dette.
4. F orm skifte, Vækst og Udvikling, er ogsaa noget,
der i ganske særlig Grad er ejendommeligt for det levende.
Ingen Organisme kommer færdig dannet til Verden, men den
gennemløber i Begyndelsen af sin Tilværelse en Udvikling, der
bestaar i en Vækst og ofte medfører en total Formforandring,
saa det ældre Væsen udvortes kan være helt forskelligt fra det
ganske unge. Men for det enkelte Individ foregaar denne Udvik-
ling altid efter en bestemt Plan, i en af ukendte, »indre« Aarsager
bestemt Retning. I de allerførste Stadier af Udviklingen er de fleste
Organismer mærkværdig ensartede, idet de da bestaar af en eneste
eller nogle faa Celler, af hovedsageligt samme Form og Størrelse
hos de mest forskelligartede Væsener. Men selv under ganske ens
ydre Forhold udvikler disse Celler sig hver for sig paa karakteri-
stisk Maade og bliver som de Forældres, der frembragte dem.
Vel kan det enkelte Individ i visse enkelte Egenskaber komme
til at afvige fra dets Ophavsorganisme, kan variere en Smule,
men Grundplanen i dets Organisation bliver først gennem mange
Generationer væsentlig ændret fra den oprindelige Type, saa
Gangen i Udviklingen gennem lange Tidsrum kan forfølges. Og
regner vi med Generationer i Stedet for med Individer, saa ser
vi i hines Udvikling ogsaa et Udtryk for den Mangel paa Lige-