Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
vægt, der hersker i den levende Natur, idet der stadig opstaar
nye Former, og de gamle meget ofte efter en vis Tids Forløb
ganske forsvinder blandt de levendes Tal.
Som en Analogi til Organismernes Vækst og Udvikling an-
føres ofte Krystallers Evne til at vokse og den Udvikling, der
har fundet og stadig finder Sted i de forskellige Klodesystemer
fra Taagemasser til glødende, flydende og tilsidst mørke, faste
Legemer. Men disse Ligheder er dog af en mere ydre, rent
billedlig Art. Den Maade, hvorpaa Væksten og Udviklingen fore-
gaar her, er en ganske anden end i den levende Natur.
5. Forplantningsevnen er vel ikke noget, man kan sige
er uadskillig knyttet til et hvert givet Tidspunkt i en Organismes
Liv, men det er paa den anden Side af denne Evne, Livets fort-
satte Opretholdelse beror, da intet levende Væsen hidtil vides at
kunne opstaa paa anden Maade end ved en Forplantningsakt.
Og hele den Maade, paa hvilken Forplantningen fbregaar, er
ogsaa noget overordentlig karakteristisk for den levende Natur,
om den end ikke altid finder Sted efter samme Skema. Fil dette
Æmne vil vi ogsaa senere saa udførligt komme tilbage, at vi hei
kan nøjes med at betone det overordentlig vigtige Faktum, at
Organismerne kun opstaar ved Forældre, og at man
ikke, hidtil i hvert Fald, kunstigt har kunnet danne dem, som
man danner en livløs kemisk Forbindelse ved at komponere dens
enkelte Elementer.
6. Tilpasningsevne og Selvregulering. Vi skal senere
se, i hvilken uhyre Grad de levende Væsener er afhængige af de
ydre Kaar, hvorunder de lever, og da disse ofte kan være meget
vekslende, har det den største Betydning for Organismerne, at de
har en mere eller mindre fremtrædende Evne til at læmpe sig
efter Omgivelserne baade i Henseende til Bygning og fysiologiske
Funktioner. Der foregaar da stadig det fineste Vekselspil mellem
det levende Væsen og den livløse Yderverden, der paa mangfol-
dige Maader kommer til at præge Individet og sandsynligvis ogsaa
gennem længere Tidsrum paa en eller anden hidtil ukendt Maade
fremkalder Dannelsen af helt nye Former med arvelige Egen-
skaber. Hertil hører ogsaa den Egenskab, man kalder Irritabi-
litet eller Evnen til straks at reagere paa ydre Indtryk, der er
saa overordentlig fremtrædende hos de med Nervesystem for-
synede Dyr, men som der forøvrigt ogsaa kendes en Mængde
Eksempler paa fra Planteriget. Den levende Oganisme maa da