Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
23 vægt, der hersker i den levende Natur, idet der stadig opstaar nye Former, og de gamle meget ofte efter en vis Tids Forløb ganske forsvinder blandt de levendes Tal. Som en Analogi til Organismernes Vækst og Udvikling an- føres ofte Krystallers Evne til at vokse og den Udvikling, der har fundet og stadig finder Sted i de forskellige Klodesystemer fra Taagemasser til glødende, flydende og tilsidst mørke, faste Legemer. Men disse Ligheder er dog af en mere ydre, rent billedlig Art. Den Maade, hvorpaa Væksten og Udviklingen fore- gaar her, er en ganske anden end i den levende Natur. 5. Forplantningsevnen er vel ikke noget, man kan sige er uadskillig knyttet til et hvert givet Tidspunkt i en Organismes Liv, men det er paa den anden Side af denne Evne, Livets fort- satte Opretholdelse beror, da intet levende Væsen hidtil vides at kunne opstaa paa anden Maade end ved en Forplantningsakt. Og hele den Maade, paa hvilken Forplantningen fbregaar, er ogsaa noget overordentlig karakteristisk for den levende Natur, om den end ikke altid finder Sted efter samme Skema. Fil dette Æmne vil vi ogsaa senere saa udførligt komme tilbage, at vi hei kan nøjes med at betone det overordentlig vigtige Faktum, at Organismerne kun opstaar ved Forældre, og at man ikke, hidtil i hvert Fald, kunstigt har kunnet danne dem, som man danner en livløs kemisk Forbindelse ved at komponere dens enkelte Elementer. 6. Tilpasningsevne og Selvregulering. Vi skal senere se, i hvilken uhyre Grad de levende Væsener er afhængige af de ydre Kaar, hvorunder de lever, og da disse ofte kan være meget vekslende, har det den største Betydning for Organismerne, at de har en mere eller mindre fremtrædende Evne til at læmpe sig efter Omgivelserne baade i Henseende til Bygning og fysiologiske Funktioner. Der foregaar da stadig det fineste Vekselspil mellem det levende Væsen og den livløse Yderverden, der paa mangfol- dige Maader kommer til at præge Individet og sandsynligvis ogsaa gennem længere Tidsrum paa en eller anden hidtil ukendt Maade fremkalder Dannelsen af helt nye Former med arvelige Egen- skaber. Hertil hører ogsaa den Egenskab, man kalder Irritabi- litet eller Evnen til straks at reagere paa ydre Indtryk, der er saa overordentlig fremtrædende hos de med Nervesystem for- synede Dyr, men som der forøvrigt ogsaa kendes en Mængde Eksempler paa fra Planteriget. Den levende Oganisme maa da