Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

24 betegnes som i højeste Grad plastisk og følsom, saaledes at til- syneladende smaa Indtryk udløser eller foraarsager store Virk- ninger. — Man har dog ogsaa hertil villet søge visse Analogier i den livløse Natur, i Sprængstofferne, der ved Indvirkning af et lille Slag eller en Gnist frigør mægtige mekaniske Kræfter, eller i den fotografiske Plades overordentlige Følsomhed overfor Lys- indtryk. I begge disse Tilfælde beror vel Virkningen paa en Forstyrrelse af Ligevægten i Molekuler, hvorved ogsaa de fysio- logiske Reaktioner til syvende og sidst maa forklares, men der er dog saa mange gennemgribende Forskelligheder mellem Livspro- cesserne og de andre, saa ogsaa her bliver Sammenligninger mere af rent ydre, billedlig, end af reel Art. 7. Bevægelsesevnen hos en Mængde levende Væsener, navnlig naar den giver sig Udslag i en Selvbevægelighed bort fra Stedet, bestemt af indre Aarsager og derfor med Præget af at være en vilkaarlig Handling udført med en bestemt Hen- sigt, har tidligt været anset for et Privilegium for det levende, ja, til Tider endogsaa, som det, der adskiller det levende fra det livløse, idet man da alene tillagde de selvbevægelige Dyr i Mod- sætning til Planterne Liv. At Bevægelsesevnen og Bevægelses- maaden er noget overordentlig karakteristisk for det levende og noget, der paa det nøjeste er knyttet til al Livsvirksomhed, idet der vel i enhver levende Celle foregaar Bevægelser, behøver næppe stærkere at fremhæves. Men her maa man dog ogsaa minde om, at der foregaar storslaaede og ofte mærkværdige Bevægelser ude i den livløse Natur, fremkaldte af rent kemiske og fysiske Pro- cesser, som Klodernes Bevægelser, mange Stoffers Kredsløb, som Vandets, der af Solen bringes til Fordampning ved Havets Over- flade, derfra stiger op i Luften, fortættes til Skyer, driver ind over Landene, falder ned som Regn og Sne og før eller senere igen finder Vej til Havet gennem Floderne, eller Diffusionsbevæ- gelserne, der indtræder ved Blandingen af opløselige Stoffer, og de Bevægelser, navnlig af Luftarterne, som Svingninger i Tempera- turen fremkalder (Vindene). 8. Men endelig er maaske Døden, med Skrøbelighed og Sygdom i Følge, der før eller senere afbryder det enkelte Indi- vids eller i hvert Fald en bestemt levende Stofmasses Tilværelse, det allermest karakteristiske Særkendemærke paa Livet. Forøvrigt kan der diskuteres om, hvorvidt nu ogsaa alle le- vende Væsener maa dø, og om der i Virkeligheden ikke eksisterer