Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
374
Dybder at tage Vandprøver op, dels i særlige Beholdere, som kan
aabnes og lukkes i bestemte Dybder, dels ved at pumpe større
Vandmængder op fra disse og saa filtrere eller centrifugere dem.
Imidlertid er der ved de fleste af disse Metoder altid en stor
Mængde ganske smaa Organismer, bl. a. Bakterier, der unddrager
sig Iagttagelsen, skønt det utvivlsomt vilde være af den største
Betydning at faa et nøje Kendskab til dem. Og da i det hele
taget Planktonundersøgelserne endnu kun har været drevne i saa
kort en Tid og paa saa forholdsvis begrænsede Omraader af de
vidtstrakte Vande, der breder sig om Jorden, er vort Kendskab til
Planktonet selvfølgelig endnu langtfra udtømmende.
Gennem de hidtil anstillede Undersøgelser er der dog vundet
Resultater af den største videnskabelige og praktiske Interesse,
hvorfor vi i Korthed skal fremhæve nogle af de vigtigste.
Først erkendte man, at foruden de for det blotte Øje synlige
(makroskopiske) Dyr og Planter, der svæver omkring i Vandet,
var dette, ligesom Jordbundens øverste Lag — men paa Grund af
gunstigere Lysforhold og rigeligere Iltindhold i langt større Dyb-
der — befolket med utallige mikroskopiske Væsener, der kunde
antages at spille en lignende Rolle for Vandenes Stofskifte, som
andre gør det for Jordbundens (se S. 243). — Derefter gik man i
Lag med at bestemme Arterne af disse mange nye Former, og da
man ofte fandt Kalk- og Kiselskeletter af lignende Arter aflejrede
paa Bunden af Vandene, indsaa man, hvilken Betydning de kunde
have for forskellige geologiske Aflejringer. — Man blev endvidere
opmærksom paa, at visse Fiskes og andre større Sødyrs Vandrin-
ger og Forekomst stod i nøje Forbindelse med bestemte Plankton-
organismers massevise Optræden, og en Undersøgelse af saadanne
Dyrs Maveindhold godtgjorde som Forklaring herpaa, at Plank-
tonet tjener som Føde for de paagældende Dyr. Og da Plank-
tonets Optræden igen faldt sammen med de i Vandet herskende
Temperatur- og Lysforhold, samt med dets Saltindhold, Strømninger
o. 1., viste der sig at være en tydelig Forbindelse mellem disse
rent hydrografiske Faktorer og den forhaandenværende Rigdom
paa (smaa og store) Organismer. Alle Sider af Hav- (og Fersk-
vandsforskningen kom saaledes til at staa i den nøjeste Rapport
til hverandre, og man havde opdaget visse Hovedlinjer, efter
hvilke den — og da ogsaa Planktonstudierne — burde drives med
størst Udsigt til heldige Resultater.
Ser vi nu først paa Havets Plankton, saa bestaar det lige-