Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

375 som de ferske Vandes saavel af Dyr (Zooplankton) som af Planter (Fytoplankton). Af større, makroskopiske, Dyr vil man kunne finde Gopler, Sifonoforer, Børsteorme, en Mængde forskellige Krebsdyr, Blæksprutter, Snegle, Pyrosomer, Salper, Fi- skeunger o. s. v., af mindre, for Størstedelen mikroskopiske Dyr, Foraminiferer, Radiolarier, Infusionsdyr, Smaakrebs og talrige Æg og Larver af større Dyr (tildels saadanne, der i fuldvoksen Stand lever paa Bunden) som Pighude, Orme, mange Krebsdyr, Snegle, Muslinger, Søpunge, Fisk m. fl. (se Fig. 118). Alt ægte Fyto- plankton i Havet bestaar derimod udelukkende af mikroskopiske Planter som Kiselalger (Diatoméer), Bæltealger (Peridinéer), Kalk- flagellater, blaagrønne og enkelte grønne Alger, Bakterier m. fl., men forbavsende faa Svampe (se Fig. 117). Man vil af Figurerne 117—118 se, hvor uhyre formforskellige disse Planktonorganismer er, ogsaa indenfor samme Familje, som f. Eks. Diatoméerne. Disse udmærker sig, ligesom Peridinéerne o. a., ofte ved lange, tynde traad- eller pladeformede Forlængel- ser, der aabenbart tjener til at holde dem svævende i Vandets øvre Lag, hvilket har den største Betydning for saadanne Alger, der udnytter Lyset under deres Ernæringsvirksomhed (Kulsyreassi- milation). En Mængde Planktonorganismer, som netop de om- talte Diatoméer og Peridinéer samt navnlig Rhizopoderne (Radiola- rier, Foraminiferer), har tillige ofte yderst kunstfærdigt og smukt udformede Cellevægge eller Skaller af de mest forskellige Former, og alene af den Grund hører Undersøgelsen af Planktonprøver til de mest fængslende Beskæftigelser. Hos en og samme Art kan desuden undertiden Legemsbygningen variere efter Aars- tiderne (Sæsonpolymorfisme), saaledes f. Eks., at Cellens For- længelser er stærkere udviklede i den varme Aarstid end i den koldere (se ogsaa Note x) S. 369); man kan da maaske heri se en særdeles heldig Tilpasning til Forskelligheder i Vandets Visko- sitet, der netop bliver mindre ved højere Temperatur. Planktonorganismerne er nu indbyrdes meget ulige fordelte, eftersom de befinder sig i Nærheden af Kysterne (det neritiske Plankton) eller ude paa de aabne Have (det oceaniske Plank- ton), efter Dybderne, Aarstiderne, Saltholdigheden, Temperaturen, Strømmene, den geografiske Beliggenhed o. s. v., men man har dog fundet visse Lovmæssigheder i Fordelingen. En stor Del af det Plankton, der træffes ude paa de aabne Have, er i Virkeligheden opfostret ved Kysterne, hvorfra det med