Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
375
som de ferske Vandes saavel af Dyr (Zooplankton) som af
Planter (Fytoplankton). Af større, makroskopiske, Dyr vil
man kunne finde Gopler, Sifonoforer, Børsteorme, en Mængde
forskellige Krebsdyr, Blæksprutter, Snegle, Pyrosomer, Salper, Fi-
skeunger o. s. v., af mindre, for Størstedelen mikroskopiske Dyr,
Foraminiferer, Radiolarier, Infusionsdyr, Smaakrebs og talrige Æg
og Larver af større Dyr (tildels saadanne, der i fuldvoksen Stand
lever paa Bunden) som Pighude, Orme, mange Krebsdyr, Snegle,
Muslinger, Søpunge, Fisk m. fl. (se Fig. 118). Alt ægte Fyto-
plankton i Havet bestaar derimod udelukkende af mikroskopiske
Planter som Kiselalger (Diatoméer), Bæltealger (Peridinéer), Kalk-
flagellater, blaagrønne og enkelte grønne Alger, Bakterier m. fl.,
men forbavsende faa Svampe (se Fig. 117).
Man vil af Figurerne 117—118 se, hvor uhyre formforskellige
disse Planktonorganismer er, ogsaa indenfor samme Familje, som
f. Eks. Diatoméerne. Disse udmærker sig, ligesom Peridinéerne
o. a., ofte ved lange, tynde traad- eller pladeformede Forlængel-
ser, der aabenbart tjener til at holde dem svævende i Vandets
øvre Lag, hvilket har den største Betydning for saadanne Alger,
der udnytter Lyset under deres Ernæringsvirksomhed (Kulsyreassi-
milation). En Mængde Planktonorganismer, som netop de om-
talte Diatoméer og Peridinéer samt navnlig Rhizopoderne (Radiola-
rier, Foraminiferer), har tillige ofte yderst kunstfærdigt og smukt
udformede Cellevægge eller Skaller af de mest forskellige Former,
og alene af den Grund hører Undersøgelsen af Planktonprøver
til de mest fængslende Beskæftigelser. Hos en og samme Art
kan desuden undertiden Legemsbygningen variere efter Aars-
tiderne (Sæsonpolymorfisme), saaledes f. Eks., at Cellens For-
længelser er stærkere udviklede i den varme Aarstid end i den
koldere (se ogsaa Note x) S. 369); man kan da maaske heri se
en særdeles heldig Tilpasning til Forskelligheder i Vandets Visko-
sitet, der netop bliver mindre ved højere Temperatur.
Planktonorganismerne er nu indbyrdes meget ulige fordelte,
eftersom de befinder sig i Nærheden af Kysterne (det neritiske
Plankton) eller ude paa de aabne Have (det oceaniske Plank-
ton), efter Dybderne, Aarstiderne, Saltholdigheden, Temperaturen,
Strømmene, den geografiske Beliggenhed o. s. v., men man har
dog fundet visse Lovmæssigheder i Fordelingen.
En stor Del af det Plankton, der træffes ude paa de aabne
Have, er i Virkeligheden opfostret ved Kysterne, hvorfra det med