Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

376 Vind og Strøm er drevet til Havs. Men paa den anden Side kan et ved Kysterne optrædende rigt Plankton ogsaa være tilført ude- fra eller fra andre fjerntliggende Kyster. Det er her ofte meget vanskeligt at bestemme Hjemstedet. Mange Planktonorganismer lever vistnok en Del af deres Liv paa Bunden, hvad enten det nu er ved Kyster eller under dybere Vandlag. Andre, de egentlige oceaniske Former, gennemgaar hele deres Livscyklus svævende over de store Havdybder, og de vilde næppe finde Udviklingsbetin- gelser ved Kysterne. Meget af det neritiske Plankton gaar til Grunde, naar det føres ud paa Oceanerne, skønt det her kan optræde for nogen Tid i talløse Mængder, og omvendt. Et saa ejendommeligt Plankton som Sargassotangen, der ophobes langt ude i Atlan- terhavet, hvor den bedækker et udstrakt Omraade, der er Centret for forskellige Strømmes Møde og saaledes danner et roligt Vand mellem forskellige Strømhvirvler, bestaar af Alger, der vokser paa Bunden ved Central- og Nordamerikas Kyster, hvorfra de rives løs og driver til Søs (se S. 112). Sargassotangen hører saaledes ikke til de egentlige Planktonorganismer, men danner kun, hvad man kunde kalde et falskt Plankton. Med Hensyn til Dybdefordelingen maa det af Lyset afhængige Fytoplankton naturligvis fortrinsvis findes i de allerøverste Vand- lag. I under 100—150 Meters Dybde kommer der næppe, selv i de ækvatoriale Himmelstrøg, saa meget Lys, at det kan underholde nogen Plantes Kulsyreassimilation, saa naar man ikke destomindre i Regelen finder Planktonalger i levende Tilstand paa indtil 200 Meters Dybde og mere, kan de her ikke antages at have deres normale Opholdssted, men de vilde snart gaa til Grunde, hvis de ikke af Vertikalstrømme eller paa anden Maade lejlighedsvis føres nærmere op til Overfladen, Medens de blaagrønne Alger gennem- gaaende synes at trives bedst direkte i Havoverfladen, idet de er lettere end Vandet, kan mange Diatoméer og Peridinéer ogsaa taale at holde sig i noget større Dybder, f. Eks. paa c. 50 Meter, ja, nogle synes at foretrække disse Dybder, hvorfor de maa betragtes som en Slags Skyggeplanter. Hvor dybt de gaar, retter sig naturligvis meget efter den geografiske Beliggenhed samt Aarstiden og den dermed vekslende Styrke af Solstraalerne, saaledes at de som Regel søger nærmere til Overfladen i det kolde Vand end i det varme. Bakterierne kan jo derimod trives uafhængigt af Lyset og findes derfor ofte i større Mængder i de dybere Vandlag.