Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
vn Mange Planktondyr, der direkte ernærer sig af Planktonplanter, vil naturligt optræde i størst Mængde, hvor de finder deres Føde’ Men mange andre Dyr vil ogsaa trives bedst sammen med blad- grøntførende Planter, fordi disse i Lyset beriger Vandet med fri Ilt. Og naar der f. Eks. i Sortehavet kun forekommer Plankton i indtil c. 100 Meters Dybde, hidrører dette fra, at der længere nede ikke findes fri Ilt i Vandet, da der fra Bunden bestandig ud- vikles Svovlbrinte, som binder denne. — Ellers kan der forøvrigt i de dybere og koldere Vandlag være et forholdsvis stort Indhold af fri Ilt, som da ogsaa tillader et rigt Dyreliv, og Zooplankton findes derfor ofte paa betydelige Dybder, paa flere Hundrede eller over 2000 Meter. Der vil da gerne være en ret udpræget Forskel i Artsfordelingen indenfor visse vertikale Zoner, idet bl. a. Tilpas- ningen til Lyset eller til Vandtrykket indenfor videre eller snæv- rere Spillerum vil gøre sig gældende. I de øverste Vandlag vil gen- nemsigtige, farveløse Dyr være meget almindelige. Lidt længere nede bliver derimod Dyr med røde Farver (Komplementærfarven til Havets Blaa) hyppigere. Det rigeste Dyreliv bande med Hen- syn til Antallet af Arter og Individer findes i Lagene mellem 80 og 350 Meter. Mellem disse sidste Dybder og 800 Meter begyn- der Ejendommelighederne ved den abyssale Fauna (se S. 383) at gøre sig gældende. Særlig mange kødædende Krebsdyr gennem- strejfer denne Zone. Under 800—1000 Meter bliver Dyrelivet mere fattigt og kan tilsidst høre helt op, hvor Dybderne over- stiger 5000 Meter. Men ofte ser man rigtignok regelmæssige vertikale Stedforandringer, f. Eks. naar Bundorganismerne som Æg eller Larver stiger op til Overfladen og senere igen søger ned paa Dybet. Højst interessante, men ikke altid fyldestgørende forklarede er de Forskelligheder i Planktonets Artssammensætning og Mængde efter Aarstiden, som man bl. a. nu kender ret nøje fra nordlige Have. I Februar og Marts har f. Eks. vore Farvande et rigt Plankton af Diatomearter, der senere, i April—Maj, optræder ved Islands og Grønlands Kyster. I April—Maj optræder der i Skage- rak en rig Flora af andre Diatoméer, som kræver højere Tempe- ratur. I Juni-Juli er der en forholdsvis fattig Diatoméflora, men i August—November en rig Peridiné- og Diatoméflora. I Decem- ber—Januar er Planktonet i det hele taget yderst sparsomt. Til- svarende Variationer kan paavises for det dyriske Plankton. I Vandlag eller Strømme af forskellig Saltholdighed og Tem-