Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
vn
Mange Planktondyr, der direkte ernærer sig af Planktonplanter,
vil naturligt optræde i størst Mængde, hvor de finder deres Føde’
Men mange andre Dyr vil ogsaa trives bedst sammen med blad-
grøntførende Planter, fordi disse i Lyset beriger Vandet med fri
Ilt. Og naar der f. Eks. i Sortehavet kun forekommer Plankton
i indtil c. 100 Meters Dybde, hidrører dette fra, at der længere
nede ikke findes fri Ilt i Vandet, da der fra Bunden bestandig ud-
vikles Svovlbrinte, som binder denne. — Ellers kan der forøvrigt
i de dybere og koldere Vandlag være et forholdsvis stort Indhold
af fri Ilt, som da ogsaa tillader et rigt Dyreliv, og Zooplankton
findes derfor ofte paa betydelige Dybder, paa flere Hundrede eller
over 2000 Meter. Der vil da gerne være en ret udpræget Forskel
i Artsfordelingen indenfor visse vertikale Zoner, idet bl. a. Tilpas-
ningen til Lyset eller til Vandtrykket indenfor videre eller snæv-
rere Spillerum vil gøre sig gældende. I de øverste Vandlag vil gen-
nemsigtige, farveløse Dyr være meget almindelige. Lidt længere
nede bliver derimod Dyr med røde Farver (Komplementærfarven
til Havets Blaa) hyppigere. Det rigeste Dyreliv bande med Hen-
syn til Antallet af Arter og Individer findes i Lagene mellem 80
og 350 Meter. Mellem disse sidste Dybder og 800 Meter begyn-
der Ejendommelighederne ved den abyssale Fauna (se S. 383) at
gøre sig gældende. Særlig mange kødædende Krebsdyr gennem-
strejfer denne Zone. Under 800—1000 Meter bliver Dyrelivet
mere fattigt og kan tilsidst høre helt op, hvor Dybderne over-
stiger 5000 Meter. Men ofte ser man rigtignok regelmæssige
vertikale Stedforandringer, f. Eks. naar Bundorganismerne som
Æg eller Larver stiger op til Overfladen og senere igen søger ned
paa Dybet.
Højst interessante, men ikke altid fyldestgørende forklarede er
de Forskelligheder i Planktonets Artssammensætning og Mængde
efter Aarstiden, som man bl. a. nu kender ret nøje fra nordlige
Have. I Februar og Marts har f. Eks. vore Farvande et rigt
Plankton af Diatomearter, der senere, i April—Maj, optræder ved
Islands og Grønlands Kyster. I April—Maj optræder der i Skage-
rak en rig Flora af andre Diatoméer, som kræver højere Tempe-
ratur. I Juni-Juli er der en forholdsvis fattig Diatoméflora, men
i August—November en rig Peridiné- og Diatoméflora. I Decem-
ber—Januar er Planktonet i det hele taget yderst sparsomt. Til-
svarende Variationer kan paavises for det dyriske Plankton.
I Vandlag eller Strømme af forskellig Saltholdighed og Tem-