Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
378
peratur veksler ofte Artsfordelingen og Righoldigheden af Plank-
tonet i meget paafaldende Grad; og ud for store Flodmundinger,
hvor der udføres ferskt Vand med andre Salte i Opløsning end
Havets, vil nogle Planktonformer finde særlig gunstige Livsbetin-
gelser, andre dræbes.
Skønt vor Viden herom vel endnu er noget mangelfuld, har
man endelig bemærket en ret udpræget Forskel i Planktonets kva-
litative Sammensætning under forskellige Breddegrader. Ser man
paa Fytoplanktonet, synes saaledes Diatoméerne at spille den
største Rolle i de kolde og koldt tempererede Have, Peridinéerne
i de tempererede og varme Have, i hvilke sidste Cyanofycéerne
(de blaagrønne Alger) dog ogsaa undertiden er de dominerende.
I de nordlige kolde Have kan dog ogsaa Peridinéerne til Tider
optræde i store Mængder, men denne Gruppe synes næsten at
mangle i de sydlige Polarhave. Der er desuden, særlig i de var-
mere Have, en stor Rigdom paa saadanne meget smaa Plankton-
organismer, Kalkflagellater (Coccolithoforider), der, da de gaar
igennem de almindeligt brugte Planktonnet, først i den senere Tid
har tiltrukket sig Opmærksomheden. De spiller sikkert en stor Rolle
i Havets Økonomi, ligesom deres Skaller har stor Betydning i geo-
logisk Henseende (har f. Eks. dannet vort Skrivekridt). Medens
Størstedelen af det dyriske Plankton i de øverste Vandlag udmær-
ker sig ved at være ganske vandklart og gennemsigtigt, saa det
undertiden kan være vanskeligt at faa Øje paa det, selv hvor det
optræder i de største Mængder, kan derimod Fytoplanktonet til
Tider meddele Havet en udpræget Farvenuance; Diatoméer og
Peridinéer farver det grønligt eller undertiden brunligt, de blaa-
grønne Alger gulligt eller rødligt; det er bl. a. disse sidste, der
giver det røde Hav dets paafaldende Farve. Det dybt mørkeblaa
Vand er i Regelen meget fattigt paa Organismer; det viser, hvad
man har kaldet Havets Ørkenfarve.
En af de ejendommeligste Egenskaber ved Havets Plankton-
organismer er, at saa mange af dem er i Stand til at lyse. Dette
sker bedst ved noget højere Temperatur, og naar Vandet er i Be-
vægelse. Herfra hidrører det Fænomen, man kalder Morild,
som jo er særlig fremtrædende i de varme Have, i. Eks. i Køl-
vandet af Skibe, paa Bølgekamme o. 1., og som ogsaa er velkendt
under vore Himmelstrøg fra varme Sommernætter. Hos os skyldes
det næsten altid de mikroskopiske Peridinéer.
De ferske Vandes Plankton er som før nævnt i mange