Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
380
hvorfor det levende her maa ernære sig af de organiske Stoffer,
som mere lavbundede Kysters Planteverden eller de overfladiske
Planktonorganismer producerer. Fra c. 500 Meter og nedad ad-
skiller man i Regelen flere forskellige Dybderegioner eller Zoner.
Den egentlige Dybbunds- eller den abyssale Region regner
man i Almindelighed først fra c. 2000 Meters Dybde.
Det li tto ral e Bent hos. Ved Kysterne og paa grundede
Steder i Havet er Bundens Plante- og Dyreliv saa overdaadig
rigt saavel paa Arter som paa Individer, og Variationerne i disses
indbyrdes Fordeling paa forskellige Steder saa mangfoldige, at der
her kun kan blive Tale om at fremdrage nogle faa og særlig vig-
tige Træk deraf. Gennemgaaende er Livskaarene paa saadanne
Steder meget gunstige, men Variationerne af enkelte Faktorer
dog langt større end noget andet Sted indenfor Vandenes Om-
raade.
Store Svingninger findes saaledes — efter den geografiske Belig-
genhed og Dybden — i Temperaturen og i Lysstyrken, desuden
i Saltholdigheden (ved Udløb af Floder, i Laguner med Brakvand
eller meget saltholdigt Vand), i Vandstanden (efter Flod og Ebbe),
i Bølgebevægelsens Styrke, i Strømforholdene (Strømme langs
Kysterne er overordentlig almindelige), i Bundens Beskaffenhed
(Klippe, løse Sten, Sand, Mudder o. s. v.), og i tilsvarende Grad
vil Bundlivets Fysiognomi være forskelligt.
Hvad Planteverdenen i Havet angaar, er den jo som før
nævnt karakteriseret ved kun at omfatte nogle ganske faa Arter af
(enkimbladede) Blomsterplanter, medens Alger (og Bakterier) op-
træder i et meget stort Antal af Former. Af Blomsterplanter i salt
Vand kender man fra hele Jorden kun 27 Arter, der alle hører
til kun 2 Familier, Potamogelonaceæ (Vandaksfamilien) og Hydro-
charidaceæ (Frøbidfamilien). Ved vore Kyster træffes af disse
kun Zostera (Aalegræsset eller Bændeltangen) med 2 Arter i
rigtig salt Vand; desuden forekommer forskellige Arter af Pota-
mogeion (Vandaks), Ruppia (Havgræs), Zanichellia (Vandkrans)
og Najas (Najade) i Brakvand. I varmere Have spiller Posi-
donia, Enhalus og Cymodocea en lignende Rolle som Bændel-
tangen ved vore Kyster. Og fælles for alle disse Blomster-
planter er, at de kun vokser paa løs (sandet eller mudret) Bund
og holder sig under Vandets Overflade i en yis ringe Dybde. De
danner her ofte udstrakte undersøiske Græsgange, der dels giver
Føde til, dels er et kærkomment Opholdssted for en overordent-