Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

38i lig rig Dyreverden. Enkelte Alger som Chara (Kransnaal), Cau- lerpa og Penicillus vokser paa lignende Maade med rodlignende Organer i den bløde Bund, og nogle faa andre er som Epifyter hæftede til disse. Men ellers udfolder den rige Algeflora sig først rigtigt paa Klippe- eller stenet Bund, til hvilken de større Former fæster sig ved pladeformede eller grenede Hæfteapparater, medens en talrig Epifytflora og Epizofauna igen hæfter sig til de større Alger. Forskellige Faktorer faar nu Indflydelse paa Algefloraens Sam- mensætning, Yppighed og Fordeling paa denne faste Bund. Hvor der er udprægede Tidevande, vil der findes en særlig Flora paa de Partier af Kysten, der under Ebben ligger tørre, og Klippens eller Stenenes mineralogiske Natur vil være Aarsagen til andre Forskelligheder. Bølgeslagets større eller mindre Kraft, den mere eller mindre bratte Sænkning af Bunden, Vandets Temperatur og Saltholdighed o. s. v. vil hver sætte deres Præg paa Vege- tationen. Men fremfor alt vil denne variere efter Lysstyrken i forskellige Dybder, saaledes at man i Regelen temmelig skarpt kan adskille forskellige Bælter eller Regioner med de ud fra Kyst- linjen stigende Dybder. Ved de nordevropæiske Kyster vi] man som oftest først finde et Bælte af enaarige Alger (Bangiacéer, Grønalger o. a.) øverst, hvor kun Bølgeslaget fugter Klippen, eller hvor Bunden under Ebben kan ligge tør. Derpaa kommer et Bælte af den Gruppe af Brunalger, der hører til Blæretangens Fa- milie (Fucus, Pelvetia, Ascophyllum); længere nede et Bælte med andre Brunalger som de store Laminarier, og længst nede hoved- sageligt Rødalger som Ceramium, Polysiphonia, Delesseria o. a. Under andre Himmelstrøg vil noget lignende gentage sig, men Artsammensætningen vil være en anden og forskellig efter Van- dets Temperatur, Saltholdighed o. s. v. Særlig interessant og be- mærkelsesværdigt er det, at man finder den alleryppigste Algeflora ved de koldere Haves Kyster (i den nordligste Del af Atlanter- havet, ved Spitsbergen, Grønlands Kyster, Afrikas og Sydamerikas Sydspids), hvor Laminarier og andre kæmpemæssige Brunalger paa indtil loo Metres Længde eller mere, som Meterocysiis, Nereocystis, danner undersøiske Skove. Laminarierne ved Spitsbergen lever endda i Vand, hvis Middeltemperatur ikke i nogen Maaned af Aaret naar op over o°. Det siger sig selv, at denne yppige Vege- tation kan blive Betingelsen for et tilsvarende rigt Dyreliv. Og