Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
382 det forholdsvis store Iltindhold, som det kolde Vand har, vil her spille en stor Rolle for begge Parter. Ved de rigtigt arktiske Kyster, hvor Vandet ofte fryser indtil ret store Dybder, og de indefrosne Planter saaledes bl. a. let vilde rives itu, naar Isen sættes i Drift, vil Plantelivet naturligt være meget sparsomt nærmest selve Kyst- linjen. Blandt Kysternes mikroskopiske Planter er det ikke altid let at afgøre, hvad der er Benthos, og hvad der er Plankton. Mange Former kan til forskellige Tider eller samtidig være begge Dele. Og dette gælder forøvrigt ogsaa for flere Dyr. I Brakvand (Ind- have, Laguner, Mundingen af store Floder o. 1.) vil, alt efter Vandets Saltholdighed, en Del af det ferske og det salte Vands Planter være blandede, eller der vil findes en Flora af særegne Brakvandsformer. Paa tilsvarende Maade som Planterne (Zostera, Fucus o. a.) i det littorale Benthos kan danne karakteristiske og vel afgrænsede Associationer og Facies, kan Dyreverdenen gøre dette. Som Eksempler herpaa skal kun nævnes Koralrevene, Østersbankerne, de af Balaner, Strandsnegle (Littorina) eller nøgne Aktinier tæt besatte Klipper o. s. v. Men i det hele taget er Dyreverdenen langt rigere paa Arter, hørende til de forskelligste systema- tiske Grupper, end Planteverdenen, saa det ikke ei'^saa let at faa en Oversigt over Dyresamfundenes Fordeling. Mange af Bunddyrene, hvortil ogsaa maa regnes de fritsvømmende Former, lever jo nemlig af den Føde, som Planktonet leverer dem, og den stadige Fornyelse af Vandet med Tilførsel af nye Planktonorgan- ismer erstatter for de fastsiddende Dyr deres Mangel paa Evne til selv at opsøge deres Næring. Kun nogle faa iøjnefaldende og ejendommelige Træk i de littorale Benthosdyrs Tilpasning til Omgivelserne skal her frem- hæves. Medens mange, som før antydet, er nøje knyttede til de Planter, af, paa og imellem hvilke de lever, har andre faaet deres Præg efter Bundens Beskaffenhed. Paa de Steder, hvor Brændingerne raser over den løse, sandede Bund, vil Dyrene som oftest være nedgravede og for største Delen skjulte, som forskellige Orme, Muslinger o. a. Bløddyr. Deres Farve vil i Regelen være uanselig, og deres bløde Legeme beskyttet af Skaller eller Rør. De, der opholder sig paa lidt dybere Vand mellem Tangarterne, vil ofte have en lignende Farve som disse, hvorved de lettere kan skjule sig for deres Fjender. — Paa den faste