Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

384 Dybden, saaledes at de nederste Vandlag vil være de tungeste og paa større Dybder have en Temperatur af en Smule over o°. I Polarhavene er de overfladiske Lag derimod ofte koldere end Bundvandet, der paa større Dybder i Regelen vil holde en Tem- peratur paa lidt under o°. Der gives dog Undtagelser fra disse Regler, som f. Eks. i Middelhavet, hvor Vandet paa de større Dybder — selv over 3000 Meter — paa den koldeste Tid af Aaret sædvanlig har en Temperatur paa næsten 13 0 — muligvis foraarsaget af Vertikalstrømninger, der stadig fører Overfladevand ned til Bunden. Paa Grund af den lave Temperatur vil Vandet iøvrigt paa større Dybder kunne have et forholdsvis stort Ilt- indhold. Paa de rigtig store Dybder synes Bunden endelig at være meget ensartet, overalt opfyldt af et blødt Dynd (Slik), hvori Or- ganismer (som Søfjer og Hornkoraller) kan fæste sig ved Hjælp af lange Stilke, medens der ikke findes nogen fast og nøgen Klippe- bund som saa ofte ved Kysterne. Under Livskaar, som er saa forskellige fra dem, der hersker i de overfladiske Vandlag, og navnlig fra dem, som Landjorden frembyder, er det da ikke underligt, at de der levende Væsener ogsaa har et ganske ejendommeligt Præg. Ikke saaledes at forstaa, at de er repræsenterede af særlige systematiske Former. Tvært- imod viser de tydeligt Slægtskab med Organismerne i Overfladen og paa lavt Vand. Og sandsynligvis stammer de alle fra saadanne, idet de paa Tider, da de klimatiske Zoner paa Jordens Overflade begyndte at individualisere sig, og Svingninger indenfor Faktorer som Temperaturen blev større, har søgt ned paa dybere Vand for at unddrage sig de Farer, de vekslende Livskaar ved Overfladen da frembød. Men under de ensartede Livskaar paa Dybet har Arterne holdt sig næsten konstante, i alt Fald uden større Varia- tioner, og derfor er Dybhavsfaunaen bleven saa mærkværdig ens- artet i systematisk Henseende over hele Jorden. Ti i alle Have og paa alle Breddegrader findes, om ikke just de samme Arter, saa i Hovedsagen de samme Associationer af Dybhavsdyr. Af systematiske Grupper, som er forholdsvis rigt repræsenterede, kan nævnes Svampe, Hydroidpolyper, Søfjer, Hornkoraller og Blæksprutter, men fremfor alt Pighude og Krebs- dyr, og desuden findes der et ikke ringe Antal af Fiskearter. Blandt Dybhavsformerne kan der dog ogsaa findes en Del Plank- tonorganismer som f. Eks. Krebsdyr og Gopler paa over 4000