Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
384
Dybden, saaledes at de nederste Vandlag vil være de tungeste og
paa større Dybder have en Temperatur af en Smule over o°. I
Polarhavene er de overfladiske Lag derimod ofte koldere end
Bundvandet, der paa større Dybder i Regelen vil holde en Tem-
peratur paa lidt under o°. Der gives dog Undtagelser fra disse
Regler, som f. Eks. i Middelhavet, hvor Vandet paa de større
Dybder — selv over 3000 Meter — paa den koldeste Tid af
Aaret sædvanlig har en Temperatur paa næsten 13 0 — muligvis
foraarsaget af Vertikalstrømninger, der stadig fører Overfladevand
ned til Bunden. Paa Grund af den lave Temperatur vil Vandet
iøvrigt paa større Dybder kunne have et forholdsvis stort Ilt-
indhold.
Paa de rigtig store Dybder synes Bunden endelig at være
meget ensartet, overalt opfyldt af et blødt Dynd (Slik), hvori Or-
ganismer (som Søfjer og Hornkoraller) kan fæste sig ved Hjælp
af lange Stilke, medens der ikke findes nogen fast og nøgen Klippe-
bund som saa ofte ved Kysterne.
Under Livskaar, som er saa forskellige fra dem, der hersker i
de overfladiske Vandlag, og navnlig fra dem, som Landjorden
frembyder, er det da ikke underligt, at de der levende Væsener
ogsaa har et ganske ejendommeligt Præg. Ikke saaledes at forstaa,
at de er repræsenterede af særlige systematiske Former. Tvært-
imod viser de tydeligt Slægtskab med Organismerne i Overfladen
og paa lavt Vand. Og sandsynligvis stammer de alle fra saadanne,
idet de paa Tider, da de klimatiske Zoner paa Jordens Overflade
begyndte at individualisere sig, og Svingninger indenfor Faktorer
som Temperaturen blev større, har søgt ned paa dybere Vand for
at unddrage sig de Farer, de vekslende Livskaar ved Overfladen
da frembød. Men under de ensartede Livskaar paa Dybet har
Arterne holdt sig næsten konstante, i alt Fald uden større Varia-
tioner, og derfor er Dybhavsfaunaen bleven saa mærkværdig ens-
artet i systematisk Henseende over hele Jorden.
Ti i alle Have og paa alle Breddegrader findes, om ikke just
de samme Arter, saa i Hovedsagen de samme Associationer af
Dybhavsdyr. Af systematiske Grupper, som er forholdsvis rigt
repræsenterede, kan nævnes Svampe, Hydroidpolyper, Søfjer,
Hornkoraller og Blæksprutter, men fremfor alt Pighude og Krebs-
dyr, og desuden findes der et ikke ringe Antal af Fiskearter.
Blandt Dybhavsformerne kan der dog ogsaa findes en Del Plank-
tonorganismer som f. Eks. Krebsdyr og Gopler paa over 4000