Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

385 Meters Dybde. Og Repræsentanter for Planteriget mangler heller ikke ganske. Man har nemlig fundet Bakterier paa meget store Havdybder, og sandsynligvis findes de der i store Mængder, idet de jo nemlig vil finde overordentlig rigeligt af Næring i de mange døde Dyrs Legemer, og de ogsaa vilde være uundværlige, om Bunden ikke helt skulde opfyldes af Lig, og Grundstoflerne i de organiske Forbindelser ikke helt skulde sættes ud af Cirkulation. Muligvis vil man ogsaa finde en Del Svampe paa Dybene, men vort Kendskab til denne Verden er jo endnu kun i sin første Vorden. Slægtskabet med Overfladeformer viser sig f. Eks. i Synsorga- nernes Bygning. Dernede i det evige Mørke vilde Øjne jo i og for sig være overflødige, og hos nogle Former er de da ogsaa Fig. 119. Dybhavsfisk. Øverst en Art med store, nederst en med smaa Øjne. Den sidste er saa til Gengæld forsynet med Lysorganer, der sidder i Rækker langs Bugen og Kroppens Sider, og tillige med et langt Føleorgan, der udgaar fra Underkæben; de lange, kraftige Tænder viser tydeligt, at det er en Rovfisk. bievne yderst reducerede, om de end stadig findes som rudimen- tære Organer (se S. 81), men saaledes, at Dyrene faktisk er blinde. Hos andre er de derimod bievne særligt store eller ind- rettede som Kikkerter (Teleskop-Øjne), ofte siddende paa lange Stilke, for ligesom bedre at kunne opfange det svage Lys, de mu- ligvis maatte blive udsatte for1). Ti trods det, at de aldrig vil møde nogen selv nok saa svækket Solstraale, kan de dog under- tiden komme til at drage Nytte af andre Lyskilder, idet mange Dybhavsorganismer — altsaa in casu de selv — under deres *) De Dyr, der som Larver lever i Overfladen, bevarer gerne deres Øjne i fuldvoksen Tilstand, selv hvor de ikke længere har nogen Brug for dem. 25