Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
386
Livsvirksomhed producerer Lys, er selvlysende. Det er nemlig
meget almindeligt, at de er udstyrede med sindrigt byggede Lys-
organer, anbragte som en Lanterne paa Dyrets Hovede, som elek-
triske Glødelamper paa dets Krop eller Lemmer og paa mange
andre Maader (se Fig. 119), og man har ofte set dem lyse, naar
det er lykkedes at faa Dyrene levende op fra Dybet om Natten,
eller man straks har bragt dem ind i et Mørkekammer, ligesom
det Lys, de har udsendt, da undertiden har været af en ejen-
dommelig Pragt og Styrke.
Hvor Lyset eller Organer til at opfatte dette mangler, har Dyb-
havsdyrene ofte faaet en Erstatning herfor i særlig kraftigt udviklede
Føleorganer, ved Hjælp af hvilke de da kan orientere sig eller
finde deres Føde (Fig. 119). Af de blinde Dyr er mange (som for-
skellige Fisk) desuden udstyrede med et mægtigt Gab og kraftigt
udviklede Bideredskaber, medens de seende Former ikke har nogen
paafaldende stor Mund. Alle maa jo være Kødædere og er derfor
ofte frygtelige Rovdyr. Til Beskyttelse mod disse er da paa den
anden Side andre Former lige saa ofte udstyrede med kraftige
Pansere, besatte med stikkende Torne o. 1. Nogen særlig Idyl
synes der saaledes ikke at herske nede paa de stille Dybder, hvor
der tværtimod raser den heftigste Kamp mellem Dyrene ind-
byrdes.
Det er ganske naturligt, at Organismer, som til Stadighed lever
under konstant Temperatur, bliver yderst følsomme for Foran-
dringer heri (ste not herme). Derfor dør de fleste, naar de
fiskes op fra Dybet og pludseligt bliver udsatte for i Regelen
højere Varmegrader, selv om disse ikke naar op over 10—20°.
Mere mærkværdigt er det imidlertid, at de, som alle er koldblo-
dige og derfor antager det omgivende Vands Temperatur, kan ud-
føre deres Livsfunktioner under den ved Bunden herskende Kulde.
Vi forstaar egentlig endnu slet ikke dette rigtigt, bl. a. ikke, hvor-
ledes Fordøjelse og andre Stofskifteprocesser kan forløbe ved saa
lav Temperatur, da de almindelige kemiske Processer, som her er
Tale om, ellers forløber uhyre langsomt under saadanne For-
hold.
Det er før (S. 195) omtalt, hvorledes Dybhavsorganismerne
ogsaa maa være tilpassede til at taale de kolossale Tryk, som
Vandet udøver paa dem, men at de dog er meget mindre føl-
somme overfor hurtige og store Forandringer heri end overfor
Forandringer i Temperaturen, omend en altfor pludselig Overgang