Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
387
ofte medfører de Sprængninger og Udspilinger af de indre Or-
ganer, som der blev nævnte.
Havets Stofskifte og Økonomi. Medens der, som før paapeget,
er og maa være en inderlig Vekselvirkning mellem Landjordens
og de ferske Vandes Organismer, og et vist Vandindhold i Jord-
bunden jo er en saa absolut nødvendig Betingelse for Landorgan-
ismernes Liv, at Forskellighederne mellem disse to Omraader med
nogen Berettigelse kan opfattes som et Gradsspørgsmaal med Hen-
syn til Vandmængden, stiller Forholdet mellem Landjorden og de
vældige Vandmasser, der udgør Havet, sig væsentligt anderledes.
Ti vel er Havet indirekte en Betingelse for Livet paa Landjorden
ved at forsyne denne med den uundværlige Nedbør, der har sin
Kilde i Fordampningen fra dets Overflade; og ved at tjene som
Regulator for Atmosfærens konstante Indhold af Kulsyre (se S.
90—92) bliver det tillige af den største Betydning for Landplan-
ternes Forsyning med dette vigtige Næringsstof. Men Landjorden
og Havet danner dog hver for sig en Verden af Organismer, der
trods indbyrdes systematisk Slægtskab og delvis fælles Oprindelse
— med ganske faa Undtagelser — lever deres Liv uafhængigt af
hinanden og paa en i flere Henseender udpræget forskellig
Maade. Ti at visse Landdyr (navnlig Fugle og enkelte Pattedyr)
henter deres Føde i Havet, at Menneskene fanger og fortærer en
Del Fisk og andre Havdyr samt fører en Del Tang fra Kysterne
ind i Landet, medens til Gengæld nogle Havfisk under deres Van-
dringer op i de ferske Vande tildels lever af Landinsekter o. 1.,
faar ingen nævneværdig Indflydelse paa de enkelte Omraaders
Økonomi, idet hvert af disse dog har sin egen Husholdning, og
Kredsløbet af de enkelte Næringsstoffer fra den ene Organisme
til den anden kan fuldbyrdes indenfor hvert Omraade for sig.
Navnlig kan Livet i Havet udfolde sig ganske uafhængigt af
Landjorden og dens Organismer. Ti selv om der med Floderne be-
standig føres en Del af Landjordens vigtigste Næringssalte og or-
ganiske Forbindelser ud i Havet, udgør disse dog en saa forsvin-
dende Mængde, at de næppe vil influere i nogen kendelig Grad
paa dettes Saltholdighed (der menes at have en anden Oprindelse)
eller paa dets Næringsværdi i Almindelighed, selv om de nok
rent lokalt (i Nærheden af selve Flodmundingerne) kan føje et
lille Plus til og der skabe særlig gunstige Livsbetingelser for en
Del Organismer. Saa blev end Havet ganske afskaaret fra Paa-
25