Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
388
virkning af Landjorden, vilde det dog i uoverskuelige Tider kunne
vedblive at være Opholdsstedet for saa at sige alle de Organismer,
der nu bebor det, og at kunne opfylde alle de Livskrav, disse
stiller til det, hvorimod Livet paa Landjorden snart vilde ophøre,
hvis Vandforsyningen fra Havet pludselig hørte op.
I de store Træk har vi nu Rede paa Landorganismernes Hus-
holdning. for saa vidt som vi kender deres Næringskilder og øv-
rige vigtigste Livsbetingelser. Vi kender f. Eks. ret nøje Sammen-
spillet mellem autotrofe og heterotrofe Organismer (se S. 85 ff.),
mellem plante- og kødædende Dyr (S. 305) o. s. v. Men for
Havets Organismers Vedkommende er meget af dette endnu gaade-
fuldt eller i hvert Fald ikke helt opklaret, bl. a. med Hensyn til
Ernæringsmaaden og den Betydning, de enkelte Organismer har
for hinanden i saa Henseende.
Næringsstoffernes Kredsløb i Havet. Produktion
og Forbrug af organisk Stof. For Havets heterotrofe Or- ,
ganismer (i første Række Dyrene) maa dets Indhold af organiske
Stoffer spille en ganske afgørende Rolle og sandsynligvis ikke
mindst den Del af disse, der forekommer i opløst og kolloidal
Tilstand. Man har tænkt sig, at disse Stoffer kunde stamme fra
Landjorden, som gennem Floderne stadig holdt Havet forsynet
hermed. Men selv i saadanne Have, hvor Tilførselen af Flodvand
er særlig rigelig, og hvor dette tilmed samtidig er særlig rigt paa
■organiske Stoffer, som Østersøen, der har Tilløb fra Skandina-
viens, Finlands, Ruslands og Tysklands udstrakte Moseegne, bliver
Tilførselen af organisk Stof, ifølge Aschans og Krummels Be-
regninger, dog saa ringe pr. Aar, at der vilde hengaa c. 70 Aar,
inden Østersøvandet vilde faa et Indhold deraf, der var ligesaa
stort som det, der som Minimum findes i Finlands Floder, nem-
lig 20,8 Mgr. pr. Liter. For Middelhavets Vedkommende vilde
der gaa c. 2000 Aar, inden det opnaaede samme Koncentration af
organisk Stof som det Flodvand, der flyder ud i det — alt forud-
sat, at der intet brugtes af disse Haves Organismer, og intet
fandtes i Forvejen deraf. Og paa Oceanerne vilde da en saadan
Tilførsel slet ikke kunde mærkes selv gennem meget lange Tidsrum.
Da Haverne imidlertid indeholder betydelige — men kun i
enkelte Tilfælde nærmere bestemte — Mængder af opløste or-
ganiske Stoffer, og der sikkert aarlig sker et kendeligt Forbrug af
denne Beholdning, maa de altsaa have andre Kilder at vedlige-
holde den fra end Tilførselen fra Landjorden.
1
i