Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

404 bestaaende af mange tildels meget forskelligartede Smaadele, der vel alle staar i det nøjeste indbyrdes Forhold, men af hvilke nogle besørger hver sit bestemte Arbejde. Og det drejer sig her ikke alene om saadanne forholdsvis store Celleorganer som Kærne, Cytoplasma, Bladgrøntlegemer o. 1., men igen om disses finere Smaadele, der unddraget sig en direkte Iagttagelse ved selv det kraftigst forstørrende Mikroskop. Paa den anden Side er det just heller ikke Molekulerne af de enkelte Stoffer, hvor stor Betydning Kendskabet til Cellens kemiske Sammensætning end kan have, som vi her har Brug for. Men det er snarere Grupper af Molekuler, der har en bestemt Struktur og en vis Selvstændighed i Hen- seende til Arbejdsydelse, som vi maa tænke os eksisterende. Af de mange Hypoteser, der er opstillede angaaende disse saa- kaldte mindste Li vs enheder1), som man har givet lige saa mange forskellige Navne, som levende Molekuler, levende Ægge- hvidestof, Plastiduler, Gemmer, Gemmulæ, Miceller, Pangener, Plasomer, Idioblaster o. s. v., skal vi her kun anføre en enkelt, der i Lighed med Atomteorien, paa hvilken jo som bekendt den moderne Kemi hviler, kan gøre stor Nytte til en billedlig Forklaring af nogle af de mest fundamentale Livsytringer, nemlig den af de tyske Fysiologer L. Hermann og E. F. W. Pfluger be- grundede og af Max Verworn benævnede Biogenhypotese, der senere har faaet et betydningsfuldt Supplement ved de af den berømte Berliner-Fysiolog Max Rubner foruden Biogenerne an- tagne B ion ter. Vi skal her i Korthed gengive, hvorledes de to sidste Forskere definerer disse Livsenheder og forklarer deres Betydning. Ved Biogen har Verworn forstaaet saadanne levende Mole- kulgrupper af forskellig kemisk Sammensætning (og altsaa ikke alene bestaaende af Æggehvidestoffer), der var i Stand til at ud- føre forskellige Livsfunktioner og bl. a. i Stand til at ernære sig og vokse (d. e. formere sig). De skulde bestaa af Molekuler i meget ustadig Ligevægt, i en særlig bevægelig (labil) Tilstand, hvorunder de stadig var i Henfald, men samtidig i Stand til at regenerere sig ved Optagelse og Assimilation af Stoffer fra Om- givelserne. Forekomsten af saadanne Biogener godkender ogsaa Max Rubner, og han ser i dem bl. a. Bærerne af de arvelige J) Paa S. 71 er Ordet Livsenhed brugt i en anden Betydning om den selv- stændige Livstype, Individet.