Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

405 Anlæg. Men han gør opmærksom paa, at naar Dyrene har naaet en saadan Udvikling, at Vækst og Nydannelse af Organer hører op, saa kan man ikke længere regne med Biogener i den Forstand, som de er definerede af Verworn, idet de saa maa have mistet deres Evne til at vokse. Der maa derfor, mener han, ved Siden af eller indenfor Biogenerne og i visse Tilfælde alene findes Livsenheder af en lavere Orden, der kun har de Egenskaber, der er uadskille- ligt forbundne med al Livsvirksomhed, nemlig Evnen til at ernære sig, til at nedbryde Stof, til at frigøre Energi og til de andre Ar- bejdsydelser, der finder Sted i den voksne Organisme, som mang- ler Evnen til at vokse. Disse de allersimpleste Livsenheder kalder han da Bionter, og han mener, de kan have forskellig Kvalitet, eftersom de tilhører forskellige Dele af Cellen, Protoplasmaet, Kærnen eller andre Organer. Kun ved uafbrudt Næringstilførsel kan de holde sig i Live, for saa vidt de ikke under særlige For- hold er gaaede i en latent Tilstand, hvor de da heller ikke udfører noget Arbejde. Men de kan ikke øse af andre Energikilder end den potentielle kemiske Energi, der er nedlagt i de til Næring egnede Stoffer, medens f. Eks. en Tilførsel af fri Varme ikke kan tjene til deres Underhold men kun pirre dem til at omsætte saa meget mere af kemisk Energi. Og unddrages de Næringsstof- tilførsel, der er uadskillelig knyttet til deres Eksistens, gaar de til Grunde og kan saa i det højeste selv tjene som Næringsstof foi andre Bionter, der maatte savne tilstrækkelig Tilførsel udefra, noget, der sker almindeligt, naar en Organisme sulter eller er under- ernæret. Ved en derpaa følgende rigeligere Næringsforsyning kan Bionter — af samme Kvalitet som de overlevende — igen rekon- strueres, men de har ikke som Biogenerne Evne til at danne nyt levende Stof af en anden Kvalitet end de selv, saaledes som det sker, hvor der er Tale om en virkelig Vækst1). Til Forstaaelsen af Cellernes Stofoptagelse og Stofudskilning maa vi endvidere antage en ejendommelig Struktur i de Dele af Protoplasmaet, som afgrænser Celleindholdet udadtil og mod Cellevæggen, hvor en saadan findes. Pi medens Cellevæggen lader alle luftformige og opløste Stoffer passere, er det ikke et- hvert saadant Stof, der kan trænge ind eller ud igennem det yderste Protoplasmalag, det saakaldte Hudlag eller Ektoplas- i) Dpn Adskillelse, Rubner »ør mellem Vækst og Rekonstruktion, er imid- lertid noget uklar og næppe helt rigtig.