Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
405
Anlæg. Men han gør opmærksom paa, at naar Dyrene har naaet
en saadan Udvikling, at Vækst og Nydannelse af Organer hører
op, saa kan man ikke længere regne med Biogener i den Forstand,
som de er definerede af Verworn, idet de saa maa have mistet deres
Evne til at vokse. Der maa derfor, mener han, ved Siden af eller
indenfor Biogenerne og i visse Tilfælde alene findes Livsenheder
af en lavere Orden, der kun har de Egenskaber, der er uadskille-
ligt forbundne med al Livsvirksomhed, nemlig Evnen til at ernære
sig, til at nedbryde Stof, til at frigøre Energi og til de andre Ar-
bejdsydelser, der finder Sted i den voksne Organisme, som mang-
ler Evnen til at vokse. Disse de allersimpleste Livsenheder kalder
han da Bionter, og han mener, de kan have forskellig Kvalitet,
eftersom de tilhører forskellige Dele af Cellen, Protoplasmaet,
Kærnen eller andre Organer. Kun ved uafbrudt Næringstilførsel
kan de holde sig i Live, for saa vidt de ikke under særlige For-
hold er gaaede i en latent Tilstand, hvor de da heller ikke udfører
noget Arbejde. Men de kan ikke øse af andre Energikilder end
den potentielle kemiske Energi, der er nedlagt i de til Næring
egnede Stoffer, medens f. Eks. en Tilførsel af fri Varme ikke kan
tjene til deres Underhold men kun pirre dem til at omsætte saa
meget mere af kemisk Energi. Og unddrages de Næringsstof-
tilførsel, der er uadskillelig knyttet til deres Eksistens, gaar de til
Grunde og kan saa i det højeste selv tjene som Næringsstof foi
andre Bionter, der maatte savne tilstrækkelig Tilførsel udefra,
noget, der sker almindeligt, naar en Organisme sulter eller er under-
ernæret. Ved en derpaa følgende rigeligere Næringsforsyning kan
Bionter — af samme Kvalitet som de overlevende — igen rekon-
strueres, men de har ikke som Biogenerne Evne til at danne nyt
levende Stof af en anden Kvalitet end de selv, saaledes som det
sker, hvor der er Tale om en virkelig Vækst1).
Til Forstaaelsen af Cellernes Stofoptagelse og Stofudskilning
maa vi endvidere antage en ejendommelig Struktur i de Dele af
Protoplasmaet, som afgrænser Celleindholdet udadtil og mod
Cellevæggen, hvor en saadan findes. Pi medens Cellevæggen
lader alle luftformige og opløste Stoffer passere, er det ikke et-
hvert saadant Stof, der kan trænge ind eller ud igennem det
yderste Protoplasmalag, det saakaldte Hudlag eller Ektoplas-
i) Dpn Adskillelse, Rubner »ør mellem Vækst og Rekonstruktion, er imid-
lertid noget uklar og næppe helt rigtig.