Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

406 maet. Dette fungerer nemlig som de halvtigermemtrængelige Hinder, der blev omtalte Side 202 (se ogsaa S. 203), og under hvis Tilstedeværelse visse Stoffer kan komme til at udøve et os- motisk Tryk. Og de osmotiske Spændinger, der kan herske i levende Celler, betinges da heraf. I disse Hudlag antager man, at Smaadelene, mellem hvilke de ind- og udtrængende Stoffer skal passere, har en tættere Lejring end i den øvrige Del af Pro- toplasmaet, men de er desuden ogsaa ofte saaledes anordnede, at de kun tillader et Stof at passere i én Retning, f. Eks. indad, men ikke i modsat Retning, udad. Nogen klar Forestilling om de Bygningsforhold i Protoplasmaet, der er Aarsagen hertil, har vi imidlertid ikke, men det er tydeligt, at vi ogsaa her har med en ejendommelig fysisk Struktur at gøre, og at det ikke alene er i den kemiske Sammensætning af Hudlagene1), vi kan vente at finde Forklaringen. Ti saa snart Cellen dør, forandres Strukturen, og Hudlagene bliver, som Cellevæggene, heltigennemtrængelige for alle opløste og luftformige Stoffer, og dette i lige høj Grad i modsatte Retninger. Det er derfor kun tildels ud fra de kendte Love for Osmosen, at vi kan forklare Stofoptagelse og Stofud- skilning i den levende Celle. — Idet vi saaledes — rigtignok nærmest ad hypotetisk Vej — har søgt at skaffe os et lidt nærmere Indblik i den levende Ma- skines Konstruktion, skal vi igen vende tilbage til en Betragtning af den Kraftomsætning, der foregaar i den, og til de forskellige Slags Arbejde, den er i Stand til at præstere. Det synes at være et meget begrænset Antal Energiformer, den levende Organisme kan udnytte. Det er f. Eks. ikke sandsynligt, at den kan anvende og omsætte direkte tilført fri Varme, Elektricitet, Magnetisme eller mekanisk Energi2), som saa mange kunstige Ma- skiner kan det, og kun de med Bladgrønt forsynede Celleorganer vides at kunne udnytte Lysenergi. Dette sidste, mere specielle, Forhold er imidlertid af overordentlig stor Betydning for den le- vende Natur som Helhed, indirekte ogsaa for de Organismer, der ikke fører Bladgrønt, og herpaa vil vi komme udførligere ind i J) Disse antages forøvrigt for en væsentlig Del at bestaa af de S. 9 og 262 omtalte Li p oid er. 2) Naar disse Kræfter dog kan øve en saa afgørende Indflydelse paa Organis- mens Arbejdsydelse, er det ikke ved direkte Kraftoverføring, men kun som Udløsningskræfter, Irritamenter, eller ved at hidføre en Tilstand, som er Betingelsen for andre Energiformers Udnyttelse.